Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Netto rente- og gebyrindtægter steg til 273,2 mio. kr. fra 256,9 mio. kr. i 2011 mens driftsudgifterne er fastholdt på godt 196 mio. kr. Det har udløst et basisresultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat på 82,6 mio. kr. mod 65,3 mio. kr. året før.
Nedskrivningerne på udlån er steget til 47,9 mio. kr. mod 38,3 mio. kr. Det bliver dog mere end opvejet af solide kursreguleringer med en positiv effekt på 26,4 mio. kr. mod undseelige 4,9 mio. kr. i 2011. Dermed blev resultatet før og efter skat på 61,1 og 47,1 mio. kr. mod 32,1 og 23,3 mio. kr. i 2011.
- Den fortsat lave økonomiske vækst i Danmark, og det historisk lave renteniveau, har i meget høj grad påvirket bankens økonomiske resultater i 2012. Usikkerheden om den økonomiske udvikling i USA og i Europa har medført en afsmittende stor usikkerhed om udviklingen i den danske økonomi, skriver Djursland Bank og fortsætter:
Situationen har medført en markant opbremsning i erhvervsinvesteringerne, en stor nervøsitet omkring beskæftigelsessituationen og dermed fastholdt det private forbrug i Danmark på et lavt niveau. Udviklingen har, på trods af det historisk lave renteniveau, medført en meget lav låneefterspørgsel fra såvel privatkunder som erhvervsvirksomheder.
Resultatfremgangen kombineret med den solvensmæssige overdækning og positive forventninger til 2013 motiverer også bankens bestyrelse til at foreslå udbytte til aktionærerne for første gang i flere år. 2,5 kr. pr. aktie i udbytte venter aktionærerne, der ikke har set udbytte af deres aktier i de seneste fem år.
Djurslands Bank forventer i 2013 et resultat før nedskrivninger, skat og kursreguleringer på mellem 60 og 75 mio. kr. I 2012 landede den post på 82,6 mio. kr. Det fremgår af regnskabet for 2012.
Samtidig ventes bankens nedskrivninger på udlån at forblive på et uændret niveau i forhold til 2012, hvor de udgjorde 47,9 mio. kr.
- Banken forventer, at den økonomiske vækst i samfundsøkonomien i 2013 vil forblive på et lavt niveau. Den lave vækst i samfundsøkonomien vil fortsat medføre en stor tilbageholdenhed i erhvervsvirksomhedernes investeringer, og vil medføre en reduceret efterspørgsel efter arbejdskraft. Den nuværende arbejdsløshed forventes derfor at stige, skriver Djursland Bank.