Kursfusk eller bare en underlig handel?

Ringkjøbing Landbobank er under anklage for at have hjulpet en kunde med at fuske sig til en gevinst på 13 millioner kroner. Det store spørgsmål er, om banken har grund til at frygte den kommende retssag.

30. december 2011 købte en medarbejder hos Ringkjøbing Landbobank ejendomsobligationer for 30.000 kroner til kurs 30 og forbedrede dermed en kundes regnskab med 13 mio. kroner, da kursen på årets sidste dag skal bruges som udgangspunkt for en obligationsbeholdnings værdi. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

RETTELSE:

Berlingske Business skrev mandag om sagen mod Ringkjøbing Landbobank for medvirken til kursmanipulation og henviste blandt andet til tidligere sager i EBH Bank og Sparekassen Himmerland.

I den forbindelse skrev vi: "Modsat cheferne i EBH Bank og Sparekassen Himmerland er hverken Landbobanken eller medarbejderen i banken under anklage for at have svindlet for egen vindings skyld." Der er forkert. Den daværende sag mod disse bankchefer handlede ikke om svindel for egen vindings skyld. En sag som Bagmandspolitiet vandt i byretten men tabte i Landsretten.

Berlingske Business skal beklage.

30. december 2011 ringer en kunde til en medarbejder i Ringkjøbing Landbobank.

Kunden vil gerne købe nogle obligationer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

Under normale omstændigheder er den slags ikke ligefrem en historie værd i en avis, men omstændighederne var ikke normale, og handlen har næsten tre år senere medført, at Landbobanken, en medarbejder i banken, kunden og kundens virksomhed er blevet sigtet for kursmanipulation af Bagmandspolitiet.

Tilbage til 30. december 2011. Det er årets sidste handelsdag på børsen, og de obligationer, som kunden gerne vil købe, er såkaldte ejendomsobligationer. Det vil sige obligationer med sikkerhed i fast ejendom.

Udfordringen med handlen er, at der er meget stor forskel på, hvad køberne er villige til at betale for obligationen, og hvad sælgerne forlanger for obligationen

Vil man sælge på stedet, er prisen en krone. Vil man købe på stedet, er prisen over 70 kroner. Den store forskel skyldes, at ejendomsmarkedet er kollapset under finanskrisen, og at der derfor er meget lidt handel med obligationen, som har vist sig at være forbundet med meget stor risiko.

Medarbejderen i Landbobanken ender med at lægge et bud ind for kunden, som ønsker at købe for 30.000 kroner til kurs 30.

Det er langt over den seneste handelspris, som er på en krone.

Købet går omgående igennem.

Kunden sminkede sit regnskab

Når der efterfølgende er blevet en sag ud af handlen, skyldes det, at kunden, som kontaktede Landbobanken, i forvejen ejede en meget stor portion af de obligationer, som vedkommende på årets sidste handelsdag ville købe en lille portion ekstra af til den bemærkelsesværdige høje kurs.

Konsekvensen af den lille og – for udenforstående – ubetydelige handel var, at kundens regnskab blev forbedret med hele 13 millioner kroner, fordi handlen til kurs 30 var årets sidste og derfor den kurs, man i regnskabet skulle tage udgangspunkt i, når værdien af hele obligationsbeholdingen skulle gøres op.

Det viser anklageskriftet, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern har fået aktindsigt i.

Kunden, der er en stor ejendoms- og værdipapirspekulant fra det midtjyske, havde under krisen set værdien af sine aktiver falde markant, og 2011 stod til at give endnu et regnskab med store røde tal på bundlinjen. Men på grund af den lille handel til 30.000 kroner blev situationen den, at han pludselig kunne fremvise et regnskab, der var forbedret med 13 millioner kroner.

Spørgsmålet er, om Landbobanken vidste, at kunden ved at købe en lille portion obligationer til den bemærkelsesværdige kurs kunne sminke sit regnskab – eller i hvert fald burde have vidst det. Det mener Bagmandspolitiet, og det er grunden til, at myndigheden har valgt at rejse tiltale mod banken og medarbejderen i banken, der foretog transaktionen.

Bagmandspolitiet kalder sagen en principiel prøvesag af stor betydning for afgrænsningen af, hvornår en bank kan blive straffet for at have samarbejdet med en kunde om kursmanipulation.

»Det er vigtigt for det danske samfund, at alle kan stole på kursen som udtryk for værdien af et værdipapir,« siger den fungerende statsadvokat Henrik Helmer Steen, der er den øverste chef i Bagmandspolitiet.

Sagen mod Landbobanken er langt fra den første sag om kursmanipulation, som Bagmandspolitiet har rejst efter finanskrisen.

Der har tidligere været rejst tiltale mod en række chefer i hedengangne EBH Bank og Sparekassen Himmerland. Bagmandspolitiet vandt i byretten, men samtlige af de tiltalte blev efterfølgende frifundet i landsretten.

Bankekspert overbevist om uskyld

Som Dagbladet Ringkøbing-Skjern torsdag kunne fortælle, har Bagmandspolitiet desuden droppet sigtelserne i en sag, hvor blandt andre Vestjysk Bank var sigtet for kursmanipulation af grov karakter.

Foruden Vestjysk Bank var Jutlander Bank, som er en fusion af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro sigtet samt Vestjysk Banks tidligere direktør Frank Kristensen og Sparekassen Himmerlands tidligere direktør Svend Jørgensen foruden en medarbejder fra Sparekassen Himmerland og tre medarbejdere fra Vestjysk Bank.

Samtlige sigtelser i sagen frafaldt ifølge Dagbladets oplysninger samme dag, som Bagmandspolitiet tiltalte Landbobanken for kursmanipulation.

Bankekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet er overbevist om, at Landbobanken ligeledes klarer frisag.

»For det første betragter jeg Landbobanken som en god og solid bank, der ikke vil være med til den slags. Samtidig nægter jeg at tro på, at der findes en fondsmedarbejder – og det gælder for hele sektoren – der er så torskedum, at han med åbne øjne deltager i så åbenlys en ulovlighed, som det er, hvis banken har gjort, som Bagmandspolitiet hævder,« siger Lars Krull.

»Jeg kan sagtens forstå, at Bagmandspolitiet reagerer på sagen, for det ser meget mærkeligt ud, og det kan da også være, at Landbobanken lærer det af sagen, at man skal være mere forsigtig en anden gang, men det betyder ikke, at banken er skyldig i kursmanipulation,« siger han.

Landbobanken afviser anklagen

Landbobankens administrerende direktør John Fisker har flere gange afvist anklagen.

»På den ene side tager vi sagen meget alvorligt, men på den anden side er det vores vurdering – og det mener vores advokat også – at der ikke er nogen i banken, der har medvirket til kursmanipulation. Derfor er vi også rigtig kede af, at der overhovedet bliver en sag ud af det. Det gælder ikke mindst i forhold til den pågældende medarbejder. Jeg synes ærlig talt, det er rigtig synd for vedkommende,« siger John Fisker.

Bagmandspolitiet blev for nylig beskyldt for at være alt for aggressiv i sin håndtering af sager om kursmanipulation. Kritikken kom fra Vestjysk Banks bestyrelsesformand Vagn Thorsager og bankens tidligere direktør Frank Kristensen.

»Jeg mener helt generelt, at Bagmandspolitiet i de her sager farer frem på en måde, der er helt uhørt. Der kan gå flere år, før en sag kommer for retten, og man dermed får mulighed for at blive frikendt. I mellemtiden kan man så få lov at gå rundt med en sigtelse over hovedet. Det er bestemt ikke rart,« sagde Vagn Thorsager.

Bagmandspolitiet afviste kritikken med henvisning til, at man har vundet en af sagerne ved byretten, inden landsretten efterfølgende omstødte dommen, og at der er tale om et område uden juridisk praksis.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen om Landbobanken kommer for retten i Herning, men hvis man ser på, hvor længe der er gået i lignende sager, er et kvalificeret bud, at det tidligst bliver i 2015.