Kunstig intelligens tager vores job

Teknologi vil overtage job i et omfang og med en hastighed, vi ikke har set tidligere. Kunstig intelligens truer job inden for service og viden, som jurister og investeringsrådgivere.

»I Californien findes der en robot, som kan lave 360 burgere i timen. Den gør det hurtigere, bedre og billigere. Det eneste, et menneske skal gøre, er at fodre maskinen med råvarer og gøre den rent om aftenen.«

Klaus Æ. Mogensen er fremtidsforsker og beskriver en ikke så fjern fremtid, hvor robotter og avanceret software har overtaget mange af nutidens job. Et af de mest oplagte områder er automatisering af transport, fortæller Klaus Æ. Mogensen.

»Firmaer som Google og Volvo er nået langt med selvkørende biler. Tog vil blive drevet uden førere – som den københavnske metro i dag – og man er tæt på at have robotstyrede fly.«

Fra quizvinder til læge

Kunstig intelligens er i dag i stand til at udføre komplekse opgaver, inklusive forstå sammenhænge og træffe beslutninger. Et af lokomotiverne i denne udvikling er IBM og supercomputeren Watson. For nogle år siden vandt Watson verdensmesterskabet i Jeopardy. I dag er samme Watson forfremmet til læge.

»Watson kan på under tre sekunder læse 229 millioner tekster inden for den nyeste videnskab og komme med en diagnose. I første omgang bliver Watson assistent for læger, men man kan godt forestille sig en selvstændig Watson, der giver konsultationer og diagnoser. Netdoktor tilsat kunstig intelligens,« forklarer Klaus Æ. Mogensen.

Hos IBM er man forståeligt nok også svært stolt af landvindingerne med Watson.

»Vi er nok længst fremme inden for lægevidenskaben, men der kommer hele tiden nye funktioner og markeder. I forsikring og investeringsrådgivning vil du kunne kommunikere med en personaliseret digital rådgiver, der hele tiden lærer kunden bedre at kende. Vi arbejder sammen med en partner på et juridisk økosystem, der kan vurdere sagers vinderchancer, undersøge præcedens, researche og opsummere mange siders materiale,« forklarer Anders Quitzau, innovation executive hos IBM.

Et andet område, hvor der er store gevinster at hente, er offentlig sagsbehandling. Her er et stort materiale til at overskue, med konstante ændringer – lige noget for Watson. IBM arbejder sammen med regeringen i Singapore på et sådan projekt.

Hvad er et menneskejob?

Fordelene ved kunstig intelligens er åbenlyse. Massive produktivitetsgevinster og samtidig et nyt lag af personaliserede ydelser fra computeren – om der så er tale om en burgerrobot eller doktor Watson. Men den kunstige intelligens har en slagside. Mange arbejdspladser vil gå tabt. For et par år siden vakte en undersøgelse fra University of Oxford stor opmærksomhed ved sin beregning af, at om 20 år risikerer 47 procent af det amerikanske arbejdsmarked at blive erstattet af intelligente computere.

Taberne er en lang række jobkategorier inden for administration, service, salg, transport og produktion. Tænketanken Kraka har kigget på beregningerne ud fra danske forhold. Her er tallet mindre, men stadig bastant på 37 procent.

Derfor vokser bekymringerne også, selv om de endnu ikke har nået de politiske lag, fortæller Klaus Æ. Mogensen.

»Jeg er ikke stødt på danske politikere, der har udtalt sig om det, men blandt politiske analytikere og økonomer er det en reel problemstilling. Ikke mindst i USA med et jobløst opsving og stigende ulighed. Folk bliver erstattet af maskiner og må tage job til en lavere løn. Vi ser noget af det samme i Europa, blandt andet i Tyskland, hvor man allerede har introduceret lavtlønsjob. I Danmark har vi forsøgt at løse problemet med løntilskud og praktikpladser.«

Løsningen ligger ikke lige for, men det begynder formentligt ved den gammelkendte, men uomgængelige greb: uddannelse.

»Der vil komme flere job inden for forskning, teknologi, medier, design, underholdning og alt kreativt,« fortæller fremtidsforskeren.

På lidt længere sigt er det imidlertid nødvendigt med en større omstilling, fordi teknologien tager arbejdspladser i et historisk tempo.

»Det går hurtigt. Der er forskellige spådomme om tidspunktet, men inden 2030 vil der være meget få opgaver, som kun et menneske kan løse. Vi bliver nødt til at redefinere, hvad et menneskejob er; nytten i det.«