Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Det er rigtigt mange, der er i klemme lige nu, og derfor vil vi konsolidere markedet for IT-virksomheder. Tiden er løbet helt fra den lille butik på hjørnet - de kan ikke være med mere,« siger Ib Kunøe.
I går fremlagde hans største projekt, Atea, det tidligere Ementor og Topnordic, regnskab med 15 mia. kr. i omsætning og en driftindtjening på næsten en halv mia. kr.
Atea er sat til at foretage 10 opkøb alene i 2009. Bag opkøbene står Claus Hougesen, administrerende direktør for Atea, der er noteret på den norske børs.
»Vi foretog syv opkøb sidste år, og markedet for IT-virksomheder er i dag ekstremt gunstigt, hvis man har penge. Selskaberne er faldet voldsomt i pris,« siger Claus Hougesen.
Igennem 2008 brugte Atea 250 mio. norske kroner på opkøb, men i slutningen af 2008 fik Atea tre selskaber på stribe til en krone stykket.
Det var Telindus, TDCs salg af mobiltelefoner og bredbånd samt Netkoncept Advisors, der blev vristet ud af nu krakkede JMI Invest, som stod bag skandalen IT Factory.
Ritzau