Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tre ægte Apple-butikker i den kinesiske by Kunming var for godt til at være sandt.
Nu strømmer det ind med vrede kunder, der har brugt masser af yuan i de falske butikker. Det skriver Reuters, der har besøgt Kunming, som ligger 1600 kilometer fra den nærmeste ægte Apple Store.
"Da jeg hørte nyheden skyndte jeg mig herhen for at få min kvittering. En så stor butik, ser troværdig ud, hvem skulle tro, at den var falsk," siger en grædefærdig kunde med efternavnet Wang til Reuters.Hun har brugt 14.000 yuan (ca. 11.400 kr.) på en Macbook købt i en af byens falske Apple-butikkeri sidste måned.
På det tidspunkt fik hun ikke en kvittering, men fik at vide, at hun kunne komme tilbage efter den senere.
Også personalet er vrede over opmærksomheden.
"Medierne udråbe ros til falske butikker, men vi sælger ikke kopier. Alle vores produkter er ægte, du kan selv checke det. Der er ingen kinesisk lov, der siger, at jeg ikke må dekorere min butik, som det passer mig," siger en ansat til Reuters.
Andre ansatte fortæller, at omsætningen er blevet påvirket af medieopmærksomheden. Historien om de falske Apple-butikker er blevet gengivet i mere end 1000 medier på verdensplan.