Kundekapital øger risiko ved konkurs

Går PFA ned, er en del af kundernes pensionsformue mere udsat, fordi PFA udbetaler milliarder fra den ene pengetank til den anden. Ældresagen giver en løftet pegefinger om pensionisters brug af fidusen.

»Det er klart, at hvis egenkapitalen bliver mindre, så vokser risikoen for os allesammen – også for kunder med kundekapital,« siger Jon Johnsen, fungerende topchef i PFA. Foto: Nikolai Linares
Læs mere
Fold sammen

En del af din pensionsformue bliver lidt mere udsat, fordi PFA nu uddeler en milliardgave til kunderne i form af et særligt højt afkast ud i fremtiden, bekræfter PFAs konstituerede topchef, Jon Johnsen, nu over for Berlingske Business. Der er tale om et højt afkast på 20 pct. som bliver uddelt i 2015 og 2016 og mindst ti pct. i 2017 og 2018 på den del af kundernes opsparring som står i PFAs Kundekapital, som kan sammenlignes med en slags aktier i landets største pensionsselskab.

Afkastet er langt over det niveau, som man kan forvente at få i afkast i et lavrentemiljø, og det dækker populært sagt over, at PFA overfører ca. seks mia. kr. fra en pengekasse til en anden.

Altså en del af PFAs økonomiske buffere, den kollektive kundekapital, bliver mindre, mens den individuelle kundekapital bliver større, men er altså stadig en del af PFAs økonomiske styrke. Kundekapitalen fylder stadig mere i kundernes depoter. Oprindelig var det meningen, at fem pct. af kundernes penge skulle stå i Kundekapital, men da Kundekapital er blevet forrentet med 20 pct. i en årrække, fylder det stadig mere i nogle kunders depoter, og den udvikling ventes at fortsætte.

Hos PFA bekræfter konstitueret topchef Jon Johnsen, at det kan få betydning, hvis PFA får økonomiske problemer.

»Det er en beslutning, som bestyrelsen tager, hvis det måtte blive aktuelt, men skulle der være et tab, står egenkapitalen eller den kollektive kundekapital først. Det er den beslutning, som vi må forvente at bestyrelsen vil udmønte, hvis situationen måtte opstå.« Så desto lavere kollektiv kundekapital, desto større risiko er der for at tabe sin individuelle kundekapital?

»Det er klart, at hvis egenkapitalen bliver mindre, så vokser risikoen for os allesammen – også for kunder med kundekapital,« siger Jon Johnsen. Det betyder også, at PFA i princippet kan blive ramt af en situation, hvor et stort antal kunder flytter fra PFA. For så vil de tage en del af PFAs kapitalstyrke med, bekræfter Johnsen:

»Vi skal hele tiden kigge på risikobilledet. Og det er en daglig vurdering, som helt sikkert indgår i vores overvejelser. Vi har ca. 30 mia. kr. i basiskapital, så vi er et meget vel­kapitaliseret selskab.«

Sagen hænger tæt sammen med den sag, som PFA netop har tabt til Finanstilsynet i Erhvervsankenævnet. For her er disputsen netop, at PFA har set den kollektive kundekapital som sin egenkapital og brugt disse penge til at lokke nye kunder til med, men det må PFA altså ikke. Den skal bruge sin egenkapital til det formål. Det gælder også for den sag om en hemmeligholdt afkastgaranti ud over 1. januar 2017, som PFAs direktion ikke engang havde orienteret sin bestyrelse om. Som Berlingske Business har beskrevet de seneste dage, fremgår disse kæmpestore milliardgarantier ikke af PFAs regnskab eller af indberetningerne til Finanstilsynet fra 2014. Sidstnævnte beskriver endda en helt anden praksis omkring Kundekapital end PFAs garanterede afkast. Tidligere bankdirektør og bankoprydder Jørn Astrup har for Berlingske Business kigget nærmere på PFAs Kundekapital og på PFAs regnskaber. Han når frem til, at PFA med de store milliard­garantier har valgt en »umiddelbar betænkelig praksis«, hvor der flyttes penge fra den ene pengetank (kollektiv kundekapital) til individuel kundekapital:

»Formentlig opfatter PFA det således, at man har stillet kunderne i udsigt, at man årligt vil overføre et beløb fra den kollektive kundekapital til den individuelle kunde­kapital. Og da både den kollektive og den individuelle kundekapital indgår i PFAs basiskapital, påvirkes PFAs solvens ikke af garantien. Men forsikringstagerne får vel et overdrevent indtryk af størrelsen af den kollektive kundekapital, hvis det ikke fremgår, at en del af beløbet tjener til dækning af garantier.«

Hos Ældre Sagen er seniorkonsulent Claus Blendstrup i princippet positiv over for PFAs model, da den indebærer, at kunderne får penge, som ellers ville være uddelt til f.eks. en bank, der ejer et pensionsselskab. Til gengæld er han kritisk over for, at pensionister har store beløb stående i noget, der kan sammenlignes med aktier i et pensionsselskab. Det er altså penge, der kan tabes igen:

»Det er risikovillig kapital, og det er måske ikke så smart som pensionist. Man risikerer, at det ikke giver noget afkast, og at pengene forsvinder op i den blå luft. Det her er for folk, der endnu ikke er gået på pension.«