Kritik: EUs erhvervspolitik er slået fejl

EUs industripolitik er ikke fulgt med tiden, og politikerne glemmer servicesektoren, der ellers er en vækstmotor i Europa. Det mener både Dansk Erhverv og en række eksperter, der i kraftige vendinger opfordrer EU til at skifte spor ved industrirådsmøderne til efteråret.

Nokia har ikke fået succes via fremstilling, men i højere grad via design og kendskab til kunderne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Ahmad Zamroni/AFP
Servicesektoren er blevet det primære vækstlokomotiv i europæisk økonomi, men det har EU tilsyneladende ikke opdaget. I hvert fald ikke, hvis man spørger interesseorganisationen Dansk Erhverv og en række uafhængige eksperter, der mener, at EUs industripolitik bygger på et forældet grundlag.

EU arbejder i disse måneder på en revision af industripolitikken, der er kernen i EUs ambitioner om at blive verdens mest konkurrencedygtige region i 2010.

Men industripolitikken bygger på en grundlæggende forkert tankegang, og hele EUs vækstpolitik - hvad enten det handler om forskning eller regionalstøtte - nedprioriterer servicesektoren, lyder den samstemmende melding.

Forkert fokus
Direktør i Dansk Erhverv, Søren B. Henriksen, mener, at hele EUs erhvervspolitiske tankegang er gennemsyret af en manglende anerkendelse af servicesektoren som andet end et vedhæng på fremstillingsindustrien.

»Man ser det på mange områder. EUs forskningsmidler koncentreres omkring fremstillingsindustri, EUs regionalstøtte baserer sig på at styrke produktionsapparatet for fremstillingsindustrien, og stort set alle EUs markedsundersøgelser og statistikker handler om fremstillingsindustri.

Sådan kunne jeg blive ved,« siger Søren B. Henriksen.

Han mener, at den manglende fokus på service kan sejle Europa agterud de næste 20-30 år, og Dansk Erhverv står tilsyneladende langt fra alene med deres synspunkt.

Professor i erhvervsøkonomi på Roskilde Universitetscenter, Jon Sundbo, fremhæver, at både EUs forskningsmidler og regionalstøtte handler om at styrke traditionel fremstillingsindustri og IT-hardware.

EU mangler en politik
»EU mangler tydeligvis en servicepolitik, og det ville fremme Europas vækst, hvis man også havde fokus på den vekselvirkning, der finder sted mellem industri og service. Ved uddelingen af EUs forskningsmidler kunne man f.eks. i højere grad støtte innovation inden for design og konsulentydelser,« siger Jon Sundbo.

Han peger på, at USA f.eks. er flere skridt foran Europa på vidensservice, der skal drive fremtidens vækst. Som eksempler nævner Jon Sundbo organisatorisk innovation og revision.

Han fremhæver desuden, at regionalstøtten også er meget fokuseret på industriudvikling, ligesom vi stadig ikke har et velfungerende indre marked for service, som vi kender det fra fremstillingsindustrien.

Der findes tilsyneladende ikke statistik for, hvor stor en andel af regionsstøtten, der direkte eller indirekte går til fremstillingsindustrien. Til gengæld findes der tal for EUs forskningsmidler, der ifølge Dansk Erhverv i 87 procent af tilfældene finder vej til projekter inden for fremstillingsindustrien, mens servicesektoren kun sætter sig på 13 procent af projekterne.

Det skal sammenholdes med, at servicesektoren i bred forstand bidrager med over 70 procent af bruttonationalproduktet i Danmark og de fleste andre EU-lande.

Ser man alene på den private sektor, udgør servicesektoren ifølge Dansk Erhverv over 55 procent af værditilvæksten og arbejdspladserne, mens fremstillingsindustrien tegner sig for under 30 procent. Organisationen bygger sine tal på en EU-rapport om servicesektoren i Europa fra 2003, og der er bred enighed om, at serviceerhvervene kun er gået frem i de seneste år.

Ikke stor fornyelse
EU-kommissionen udsendte i juli en meddelelse med nogle overordnede retningslinjer for revisionen af EUs industripolitik, og til efteråret skal medlemslandenes økonomi- og erhvervsministre diskutere industripolitikken.

Kommissionen lægger op til at kigge på rammebetingelserne for serviceområdet, men der er ikke udsigt til de store ændringer.

Professor på Danmarks Tekniske Universitet, Knud Erik Skovby, der har fulgt EUs forskningspolitik i 20 år, mener, at EU’s fokus på fremstillingsindustrien i høj grad skyldes historie, som tager lang tid at ændre.

»Man har bevæget sig i forskningspolitikken, men slet ikke nok. Det er ikke fremtidssikret kun at se på fremstillingsindustri, der jo blot er et enkelt led i værdikæden,« siger han.

Regionalpolitikken får ligeledes hårde ord med på vejen.

»Vi støtter f.eks. tobaksproduktion i Grækenland og Portugal, og her kan man virkelig tale om spild af penge. I Europa bør vi nok rette erhvervspolitikken mere mod servicevirksomheder, så der kommer mere balance,« siger Knud Erik Skovby.

Få mere for pengene
Adjunkt på Center for Business and Politics på Handelsskolen i København, Anne Rasmussen, peger på, at flere studier har vist, at man ville få mere pr. krone ved i højere grad at støtte innovation i små og mellemstore servicevirksomheder.

Hun peger samtidig på, at dele af EUs strukturfonde tilgodeser fremstillingsindustrien. Et af målene er at hjælpe regioner med omstillingsbehov, og her fokuseres der i høj grad at udvikle traditionel industri.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).