Kritik af pensionskassers investeringer i bosættelser

Danske pensionskasser har milliarder af kroner investeret i selskaber, der arbejder i de ulovlige, jødiske bosættelser. Det er kriminalitet, der forhindrer freden, mener palæstinensere.

De franske selskaber Alstom og Veolia er med til at konstruere en ny togbane mellem Jerusalems centrum og jødiske bosættelser i de besatte, palæstinensiske områder. Selskaberne er kommet under heftigt, internationalt pres, fordi togbanen opfattes som ulovlig konfiskering af palæstinensisk territorium. Danske pensionskasser kritiseres nu for at have aktieposter i både Alstom og Veolia og en stribe andre selskaber med aktiviteter i de besatte områder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolai Raastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Danske pensionsopsparere leverer direkte milliardstøtte til selskaber, der arbejder i de ulovlige, jødiske bosættelser. De største danske pensionsselskaber har investeringer i en stribe  selskaber med aktiviteter i de besatte, palæstinensiske områder, og det modarbejder både fredsforsøgene og de danske skatteyderes støttekroner til palæstinenserne, lyder kritikken fra bistandsorganisationer.

  »Disse pensionskasser deltager i kriminalitet. Det hele handler om at afslutte besættelsen, og hvordan kan man gøre det, når pensionsfondene støtter selskaber, der tjener penge på besættelsen?« siger Jamal Juma’a, koordinator af »Stop The Wall«-kampagnen og medlem af den palæstinensiske Boykot, Frasalg og Sanktions-komite, BDS.

Kritiseret jernbane



Flere pensionskasser, bl.a. PensionDanmark, PKA og Danica, har aktier i de franske selskaber Alstom og Veolia, som er ved at bygge en togbane mellem Jerusalem og flere bosættelser i de besatte områder.

Alstom og Veolia kritiseres voldsomt internationalt, og det Palæstinensiske Selvstyre slog for nylig fast, at togbanen er ulovlig, og opfordrede alle arabiske lande til at boykotte Alstom og Veolia. Selskaber som dansk/britiske Group4Securicor, der vedligeholder scannere i checkpoints ved separationsmuren, irske CRH, der leverer cement til huse og veje i bosættelserne, den israelske bank Leumi, der yder lån til bosættere, og mexikanske Cemex, der har fabrikker flere steder på den besatte Vestbred, er også populære investerings­objekter for de danske pensionskasser. Det er ikke ulovligt at operere i de besatte områder, men virksomhederne kritiseres for at støtte israelske aktiviteter, som det internationale samfund har erklæret ulovlige.

Berlingske Tidende har sammenholdt en opgørelse fra organisationen Who Profits, der registrerer virksomheder med aktiviteter i de besatte områder, og de største, danske pensionskassers aktiebesiddelser. Gennemgangen viser, at der formentlig er investeret mere end to mia. danske pensionskroner i virksomheder med aktiviteter på Vestbredden.
»Disse virksomheder tjener penge på besættelsen af Palæstina, og det må stoppe,« siger Merav Amir, koordinator i Who Profits.
Bosættelserne er politisk en ekstrem varm kartoffel. Israel har annekteret Østjerusalem, men talrige FN-resolutioner har fastslået, at både Øst­jerusalem og Vestbredden er besat territorium, og at det er ulovligt for Israel at overføre sin befolkning hertil på permanent basis. Den palæstinensiske kritik går netop på, at togbaner, nye boligblokke og separationsmuren, som den internationale Domstol har fastslået er i strid med international lov, giver den jødiske tilstedeværelse permanent karakter.

Den svenske organisation Diakonia kortlagde tidligere i år den svenske koncern Assa Abloys aktiviteter på Vestbredden. Det vakte voldsom opstandelse i Sverige, hvilket førte til, at Assa Abloy nu er ved at nedlægge sin fabrik i de besatte områder.

Danmark giver hvert år cirka 200 mio. kr. i offentlig støtte til de palæstinensiske områder, og Joakim Wohlfeil, politisk chef i Diakonia, mener pensionskasserne direkte modarbejder den støtte.

»Det er bevist, bl.a. af Verdensbanken, at den israelske besættelse er en af de største forhindringer for en postiv udvikling hos palæstinenserne, fordi det begrænser bevægelsesfriheden og økonomien. Pensionsfondene støtter besættelsen, og så betaler man for konsekvenserne med støttekroner. Det er hverken i palæstinensernes eller den danske befolknings interesse,« siger han.
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil ikke blande sig i pensionskassernes investeringer, men konstaterer, at Danmark har tilsluttet sig OECDs og FNs principper for virksomheders samfundsansvar.

»Det giver et klart signal til virksomhederne om regeringens positive holdning til arbejdet med samfundsansvar. Men det er ikke offentlige myndigheders opgave at regulere den enkelte virksomheds forretningsmæssige valg. Den enkelte virksomhed må selv træffe og forsvare egne dispositioner,« siger Per Stig Møller.

Indirekte involveret



Mange virksomheder med danske pensionsindskud er kun indirekte involveret på Vestbredden. Men selskaber som Caterpillar, der leverer armerede bulldozere til nedrivning af palæstinensiske huse, CRH, Cemex, Veolia og Alstom har ifølge Who Profits direkte, økonomiske interesser i de besatte områder. Og danske pensionskasser burde trække sig ud af den slags, mener Merav Amir.

»Foreløbig har der mest været symbolske handlinger, f.eks. kampagner for at boykotte produkter fra bosættelserne. Men hvis man sælger aktierne, bliver den symbolske handling økonomisk. Der skal være en pris at betale for at støtte besættelsen,« siger Who Profits’ koordinator.