Krisevinderen Elgiganten må også kæmpe om forbrugerne

Elgiganten er en af de få detailhandelskæder, som er sluppet godt gennem krisen. Men også her skal der arbejdes hårdt for at få gang i opsvinget.

Kunderne har sparet op og køber, når det rette tilbud kommer, forklarer Peter Stedal, administrerende direktør i Elgiganten. »Der skal flere gode argumenter til for at udløse et køb, end der skulle før krisen. Folk skifter ikke bare for at skifte,« siger han. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Køb nu og betal til næste år«. De gule skilte i loftet i Elgigantens forretning i Field’s på Amager er ikke til at tage fejl af.

Men for salgsassistent Nicklas Brix Hansen, 20 år, er det ikke reklamerne for kontosalg, der denne tirsdag i april skal få gang i omsætningen i den store elektronikbutik.

For ham handler det først og fremmest om at komme i snak med kunderne og »få lavet behovsanalysen«. Hvad er det egentlig, kunden vil være glad for at gå hjem med, når hun forlader butikken?

Nicklas Brix Hansen har solgt forbrugerelektronik de seneste tre år – indtil for nylig i Bilka, nu i Elgiganten.

Han husker, hvor svært det var at sælge fjernsyn i 2010. I dag går det lidt bedre. Kunderne køber smartphones, tablets og smart-TV, og de opgraderer til nye versioner. Til gengæld er der ikke så meget gang i GPSere og MP3-afspillere. De ligger jo i telefonen. Men intet sælger sig selv.

»Kunderne er blevet meget mere prisbevidste. De ved, hvad en god pris er. Men de ser ikke altid på prisen i forhold til produktet. Her kan vi hjælpe dem,« siger han.

For Nicklas Brix Hansen er det svært at vurdere, om et opsving er i gang.

»I må hellere spørge direktøren,« siger han, men vover alligevel skindet.

»Der er ikke mere så mange kunder, der siger, at de vil tænke over det til i morgen. Flere siger: »Godt, det gør vi.« Kunderne har pengene, hvis de har tiltro til, at de kommer hjem med det helt rigtige køb.«

Adm. direktør Peder Stedal er enig med sin salgsassistent:

»Der skal flere gode argumenter til for at udløse et køb, end der skulle før krisen. Folk skifter ikke bare for at skifte. Mange har sparet op og slår først til, når det gode tilbud kommer.«

Men så sker der også noget. Dagen før Berlingske er i butikken, har Elgiganten lokket med en iPad Air til 2.999 kr. Det gav kø i computerafdelingen og en masse ekstrasalg i form af tilbehør.

(Artiklen fortsætter under TV-indslaget.)

Elgiganten er en af de få detailhandelskæder, der er kommet godt ud af finanskrisen. Omsætning og overskud har været stigende i alle årene. Den engelsk-ejede elektronikkæde er velforberedt til at udnytte det opsving i økonomien, som vi går og venter på. Ikke alene har Elgiganten investeret kraftigt i opgraderingen af sit butiksnet og fundet bedre beliggenheder. Der er også investeret et pænt millionbeløb i kædens onlinebutik. I øjeblikket går bestræbelserne på at realisere en »crosschannel-strategi«, hvor alle de varer, der er i butikken, kan købes på nettet og omvendt.

»Folk vil gerne stadig se, røre og høre. Den oplevelse kan vi levere i butikken. Overblikket og det brede vareudvalg kan vi præsentere på nettet. Det gælder om at få de to kanaler til at spille sammen«, siger Peder Stedal.

Helt så nemt som Elgiganten har den øvrige detailhandel det ikke. Fona har meldt om underskud og fået de ansatte med på en lønnedgang. Tøj- og skoforretninger er hårdt ramt af forbrugernes påholdne indstilling. Siden detailhandelsomsætningen toppede i 2007, er værdien af den samlede omsætning faldet med ti pct., og inden for beklædning er værdifaldet hele 25 pct.

Ifølge en Gallup-undersøgelse, som er foretaget for Berlingske, forudser kun 11 pct. et stigende forbrug af tøj og sko det næste års tid. Lige så mange forudser et fald. Lidt flere – 14 pct. – forudser et øget elektronikforbrug.

Overordnet er danskerne tilbageholdende – 55 pct. føler ikke, at de har brug for at købe flere varer, og 35 pct. mener ikke, at de har råd.