Kriseramt Sony satser på Playstation 4

Ny spillemaskine skal bidrage til redningen af den tidligere verdensetter inden for forbrugerelektronik.

Her ses den nuværende Playstation 3 med tilhørende controller. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM KYUNG-HOON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sony understregede din dybe krise, da man i går fremlagde det ottende kvartalsregnskab i træk med røde tal. Denne gang var det 115 millioner dollar, man havde tabt.

Stemningen havde ellers været positiv i de seneste måneder med en støt stigende aktiekurs, blandt andet på grund af en svag yen, men de grundlæggende problemer består.

Sony var engang verdens største inden for forbrugerelektronikken, men er blevet overhalet af sydkoreanske Samsung, der sammen med Apple boltrer sig på det boomende smartphone-marked. Her har Sony endnu ikke for alvor sat sit aftryk, ligesom man gik glip af boomet i mp3-afspillere anført af iPod til trods for, at det var Sony, der opfandt den ikoniske Walkman.

Firmaet har også udfordringer med smartphones på en anden front, da denne digitale schweizerkniv æder sig ind på andre produkttyper, Sony sælger, som digitalkameraer og bærbare spilkonsoller.

Også på den ultimative hjemmebane, nemlig TV, har Sony problemer. Priserne for fladskærme fortsætter med at falde, og det er efterhånden svært for japanerne at følge med nye lavprislande som Kina.

En anden guldkalv, DVD-afspilleren, står også for fald. Afspilleren er ganske enkelt på vej til at blive overflødig, i og med stadig med filmindhold streames direkte til skærmen via tjenester som Netflix og ViaPlay.

Men Sony har også nogle trumfer tilbage, og den vigtigste er nok Playstation 4, som forventes at blive præsenteret senere på måneden. Spilkonsollen er en vigtig strategisk brik i Sonys underholdningsunivers, og ved at være først med en ny generation maskiner håber japanerne at tage et måske afgørende ryk foran den Xbox.

Markedet for spilkonsoller nogenlunde ligeligt fordelt mellem Nintendo Wiii, Sony Playstation og Microsofts Xbox.