Krisen koster Amagerbanken dyrt

Den benhårde overlevelseskamp har indtil nu kostet Amagerbanken mere end 100 millioner kroner i ekstraomkostninger til prospekter, revisorer, advokater og generalforsamlinger.

Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dyrt at være fattig - det kan Amagerbankens ledelse i hvert fald skrive under på.

For det seneste års kamp for at holde hovedet oven vande på amagerbonden i bankens logo har kostet mere end 100 millioner kroner.

Det viser en gennemgang, hvor Berlingske Business har summeret de omkostninger, som Amagerbanken har haft til to gange aktieudvidelser, ekstraordinære udgifter til revision og advokatbistand, seks gange ekstraordinære generalforsamlinger og annoncering om disse i dagblade. Dertil kommer et lille gyldent håndtryk på 18 millioner kroner til den afgående administrerende direktør Jørgen Brændstrup.

I alt ender den samlede regning i omegnen af 114 millioner kroner - eller lidt over seks procent af den samlede kapitaludvidelse over to omgange på omkring 1,8 milliarder kroner.

»Der er ingen tvivl om, at det har været dyrt for Amagerbanken. Men det er som regel sådan, at det er forbundet med store udgifter at være i krise,« siger formueforvalter i Formuepleje, Thomas Berngruber.

Men som han understreger, så var der ikke noget alternativ for banken. Den var tvunget til at betale den høje pris:

»Alternativet var jo ikke at gennemføre aktieudvidelserne, og det havde været endnu dyrere,« siger Thomas Berngruber.

Uden sammenligning er det kapitaludvidelserne, som har påført Amagerbanken de største ekstraudgifter. Især den første runde i november sidste år gjorde ondt.

Den kostede banken - og de hårdtprøvede aktionærer - den nette sum af 53 millioner kroner. Det var især bankens kontante »tak for hjælpen« - også kaldet tegningsprovisionen - til rigmanden Karsten Ree på 42,5 millioner kroner, der fik omkostningerne til at eksplodere.

Dette års kapitaludvidelse i september kostede Amagerbanken 20 millioner kroner.

Det er ikke kun aktieudvidelserne, der har tvunget Amagerbanken til at åbne bankboksen. Banken har derfor over længere tid påført sig selv en række ekstraudgifter, som har påvirket bundlinjen.

I bankens årsregnskab for 2009 kan man læse, at banken betalte revisionsselskabet Deloitte 8,2 millioner kroner for revisionsbistand. En udgift, som hænger sammen med, at Amagerbanken over længere tid var i direkte infight med Finanstilsynet om solvensbehovet, og hvor banken derfor søgte en »second opinion« med en ekstra omgang revision.

Den seneste ekstraomkostning kunne Børsen fortælle om i avisen fredag - et gyldent håndtryk til administrerende direktør Jørgen Brændstrup på 18 millioner kroner. Selv om manden selv har sagt op.

De mange millioner kroner er efter sigende givet til Brændstrup af den tidligere bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen få timer før den ekstraordinære generalforsamling i onsdags, hvor de to herrer begge meddelte, at de trækker sig tilbage.

Amagerbankens 67.000 aktionærer kan bare håbe på, at de mange ekstra-ordinære udgifter forhåbentlig giver en gevinst engang i fremtiden.

Men det bliver nok ikke lige i morgen.