Krisehjælp på vej til landbruget

Oven på hjælpepakker til bl.a. bankerne, til eksporterhvervene og til små og mellemstore virksomheder, er en økonomisk håndsrækning fra regeringen til landbrugserhvervet i støbeskeen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det erfarer dagbladet Børsen.

Hjælpepakken skal enten permanent eller midlertidigt løfte nogle af de økonomiske byrder væk fra landbrugets skuldre - initiativer, der er blevet ekstra presserende i takt med, at regeringens kreditpakke fra i fjor mest har polstret bankerne og kun i ringe grad eller slet ikke hjulpet udkantsdanmark, herunder landbrugserhvervet, hvor gælden har nået 350 mia. kr.

»Vi har et særligt vågent øje på landbruget. Lige i øjeblikket fungerer de historisk lave flekslånsrenter som en slags kunstigt åndedræt. Men det varer jo ikke evigt, og vi må finde en model, der også på langt sigt tager hånd om landbrugets store problem med høj gæld og lav indtjening«, siger Jacob Jensen, erhvervsordfører for Venstre.

LÆS OGSÅ: Landbrugspakke kan blive dyr

I dag kl. 10 mødes erhvervsordførerne med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), og her ventes landbrugets strukturelle vanskeligheder at blive diskuteret.

Regeringen oplyste i fredags, at 43 banker har modtaget lån af staten for i alt 46 mia. kr. fra kreditpakken, der blev lanceret sidste år med en ramme på 100 mia. kr.

»Der er behov for at få et overblik over, hvordan kreditgivningen ser ud sektor for sektor. Vi traf jo en beslutning for et år siden, der skulle sætte gang i hjulene. Og når så beløbet er betydeligt mindre, må vi se på, om vi på en anden måde kan bruge dem positivt. Vi skal måske hjælpe nogle af bankerne til at tage lidt større risiko,« siger Venstres finansordfører, Tina Nedergaard, med adresse til især landbruget og de banker, der er særlig fokuseret på landbrugskunder.

Udkantsdanmark bagudIfølge Børsens oplysninger er lavere skat på produktionsjord, længere indfasning af kommende afgifter, bedre priser for biobrændsel, midlertidig pause for betaling af afgifter og en mindre byrdefuld betaling for certificering og fødevarekontrol nogle af de elementer, som er i spil til at kunne indgå i en kommende hjælpepakke til landbruget.

»Det behøver ikke være noget, der her og nu koster staten penge, hvis man lægger nogen afgifter om. Men når man taler klima og CO2-nedbringelse, så kan landbruget jo bidrage yderligere gennem bedre afregningspriser for biogas eller hvis man pålægger Dong Energy at tage mere halm eller træflis fra Danmark i stedet for at importere det fra udlandet,« siger Jacob Jensen.