Krigserklæring mod teleregninger

Tele- og bredsbåndsfirmaer har snablen alt for dybt nede i mine lommer. Mit mål er at få halveret udgifterne, der fordeler sig på lejlighed, kontor og sommerhus, men »ofrene« sætter ind med alt – fra snubletråde til hængedynd.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Jeg er en af de bedste malkekøer, tele- og bredbåndsselskaberne har, men nu skal det være slut. Min mission er er få halveret udgifterne, men uden at give afkald på noget. Det vil koste masser af nytænkning, bøvl med bureaukrati og teknik, men jeg tror, det kan lykkes.

Læseren, der betaler den slags regninger med glæde, bedes springe af her. Men jeg har valgt at skrive om min situation, da der måske er andre, der ønsker inspiration om, hvorledes de – når skatten har lagt beslag på de første syv måneders løn – kan beholde lidt flere af de resterende hårdt tjente penge.

Jeg bruger – hold fast – p.t. 30.000 kroner om året til bredbånd, fastnet- og mobiltelefoni, og jeg er ikke et privatsnakkende sludrechatol, men min situation er lidt atypisk

Jeg er jo freelance journalist, der har leverancer på alle hverdage i alle uger. Jeg skal kunne komme på nettet, hvor jeg end er. I lejligheden, på kontoret, i mit lille sommerhus. Og skattefar er desværre ikke særlig velvilligt indstillet over for freelanceres teleregninger, så det er minimalt, hvad jeg kan trække fra.

Snuptagsløsning
Snuptagsløsningen for andre, der vil arbejde fra flere steder, kan være at få et 3G-kort (hurtigt mobilnet) i den bærbare PC og opsige alle aftaler om bredbånd og fastnettelefoner. Men 3G-løsningen er for langsom til mit behov, for dyr med min høje datatrafik, og desuden er der nul dækning i mit nye kontor, der ligger i en kælder.

En anden snuptagsløsning, som andre kan drage nytte af, er at satse på ét abonnement hos Clearwire, der tilbyder trådløs højhastighedsbredbånd (Wimax-teknologien) over mange kilometers afstand. Så kan man bare – ligesom med PCen – tage den lille, lette basisstation med overalt ( iøvrigt beundringsværdig enkel at tage i brug). Men heller ikke Wimax-signalet kan trækkes ned i mit kælderkontor, og sommerhuset ligger helt uden for dækningsområdet.

Selvfølgelig burde jeg for lang tid siden have grebet om nælden, men hastværk (med andet) er jo lastværk, og det var faktisk en halvering af udgifterne på min bilforsikring, via ét telefonopkald, der gjorde udslaget.

Over for forsikringsselskabet var en artikel fra Berlingske med sammenligning af priser nok. Så let kommer det ikke til at gå for mig på telefronten, for det er en sand jungle. Det er ikke nok bare at tage macheten frem. Der er også rigeligt med snubletråde, hængedynd i form af binding og komplekse samspilsbarrierer.

Jeg ville begynde med de »lavthængende frugter«, nemlig at opsige fastnettelefonen i vores lille sommerhus på Samsø, men beholde, hvad der kaldes en »bærelinie« til bredbåndet. For nogle år siden var dette ikke muligt, men heldigvis blev TDC jo banket til besindelse.

Men det viste sig, at opsiger jeg telefonen, kan jeg ikke længere få forbrugsafregnet bredbånd. Basisudgiften er 99 kroner måneden.

Hvis jeg lader mig nøje med 1Mbit-abonnement (ubegrænset brug) koster det omkring 250 kroner pr. måned incl. bærelinie. 3.000 kroner om året. Om jeg er i huset eller ej.

Det billige bredbåndsselskab Fullrate, som jeg har hørt meget godt om, dækker desværre ikke på Samsø. Cybercity? Her vil jeg kunne spare én krone pr. måned i forhold til TDC.

Nasse på naboens bredbånd
Men jeg kunne jo bare klippe »kobberet« helt og koble mig op via den velvillige nabos trådløse bredbånd. Det er dog forbudt jævnfør TDC-kontrakten, og der skal under alle omstændigheder installeres forstærkerudstyr til det trådløse signal.

Og så til kontoret i kælderen. Efter Clearwire-forsøget har jeg måttet krybe til korset og fået ført »kobber« til bredbåndet ind. Da der aldrig har været telefon på lejemålet, forpligter TDC mig imidlertid også til et abonnement på en fastnettelefon – en udgift, der hænger på mig i seks måneder. Installationen kostede 2.640 kroner, hvoraf de 950 gælder fastnettelefonen.

Jeg har ikke taget telefonen i brug, men ringer udelukkende via Skype, den internetbaserede telefontjeneste som danskeren Janus Friis blev rig på at sælge til e-auktionsgiganten eBay. Opkald til andre Skypebrugere er gratis, og opkaldt til fastnettelefoner er billigt, mens mobilopkald vist koster mere end via min egen mobil.

Skype er langt fra billigst på internettelefoni, men tjenesten bekommer mig, da den er enkel, og da softwaren pr. automatik markerer alt, hvad der ligner telefonnumre i de mails, jeg modtager, og på webstederne, jeg er på. Jeg klikker blot på det markerede felt for at ringe op. Så mangler jeg bare at få min egen kildeliste Skypificeret.

Det var så slut på kapitel 1 i min odyssé, der endnu tegner mørkt. Jeg har dog – takket være en kyndig hjælper pr. distance – alskens Storm P.-agtige trick og udstyrsbestillinger i ærmet, så »keep tuned«, og hold også øje med nyt på min blog på it-bizzen.blogspot.com.