Krigen om mediestøtten er i fuld gang

Forskellige medier kæmper lige nu med næb og klør for at få del i kronerne i forbindelse med den kommende ændring af mediestøtten.

Kulturministeren har valgt at sende den såkaldte »Dyremose-rapport« i høring i denne uge. Rapporten vil bl.a. barbere støtten til gratisaviserne ned. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke kun industrien og landbruget, som i øjeblikket er ved at varme op til det store slagsmål om, hvordan fremtidens erhvervsstøtte skal omfordeles. Også mediebranchen er for tiden godt i gang med at køre de store skyts i stilling til det store slag om fremtidens mediestøtte. Kulturminister Uffe Elbæk (R) har nemlig besluttet at sende den såkaldte Dyremose-rapport i høring i denne uge, en rapport der i slutningen af september kom med en række anbefalinger til, hvordan mediestøtten fremover skal fordeles.





Høringsrunden - som altså åbner en ny mulighed for at få sikret sig en andel af de lukrative støttekroner - vil vare omkring seks uger og kommer, efter flere medieaktører, ikke mindst gratisaviserne, har udtryk stor bekymring for rapportens forslag. Netop gratisaviserne står til at miste millioner af kroner, hvis rapportens forslag bliver gennemført. Alene MetroXpress vil miste 32 mio. kroner, som forslaget ligger nu. Det vil betyde, at 50.000 aviser ikke længere kan distribueres i udkantsområderne. »Vi er sådan set parate til at omlægge vores distribution, men vi skal have en overgangsperiode, og så skal vi også have del i den suppleringspulje, som rapporten stiller Information og Kristelig Dagblad i udsigt,« siger adm. direktør på MetroXpress, Søren Riis.

Små netmedier opruster

Men også de små, lokale netmedier bliver ramt af mediestøtten, fordi ét af rapportens forslag lyder på, at der skal være en lønsum på mindst 2,5 mio. kroner. Det betyder ifølge netmedierne, at kun de store mediehuse med mange journalister ansat vil nyde godt af støtten fremover. For få uger siden besluttede fem lokale netaviser derfor at danne foreningen »Lokale Danske Netaviser«, som har til formål at råbe politikerne op, inden de udformer de endelig forslag til en ny mediestøtte. »Det er fint, at netmedierne nu som udgangspunkt også skal have støtte. Det vil være en kærkommen saltvandsindsprøjtning. Men vi kan jo ikke få den, hvis de her kriterier bliver opretholdt,« siger foreningens formand Gunnar Berg fra EsbjergNetavis.dk. En debat, som Danske Dagblades Forening yderligere pustede til, da formand Ebbe Dal for nylig i foreningens nyhedsbrev kritiserede de lokale netmedier for at kopiere de lokale dagblades historier og i øvrigt være »til fals« for annoncørernes interesse. En udmelding, som Gunnar Berg finder helt urimelig. »Jeg forstår godt, at dagbladene forsøger at forsvare deres egne interesser. Men at påstå, at vi bare skriver af efter de lokale dagblade, er løgn. For det andet er det tydeligt, at lokalaviserne bliver erstattet af netmedier. Derfor er det vigtigt for demokratiet, at vi også får støtte,« siger Gunnar Berg, og understreger at den ny forening er i kontakt med alle medieordførere og søger foretræde for udvalget.

Kamp til stregen

De kan dog godt forvente at få kamp til stregen. Danske Dagblades Forening har nemlig inviteret de andre større mediearbejdsgivere til en fusion, herunder Danske Specialmedier, Foreningen af Interaktive Medier og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. De har alle siddet med i Dyremoseudvalget og fusionen skal netop ske for at få mere indflydelse på mediepolitikken. Ifølge Kulturministeriet forventer ministeren at komme med sit endelige udspil i januar.