Kreditbureauer: Bankunionen uden betydning for danske banker

Mens debatten buldrer for og imod dansk deltagelse i den kommende, europæiske bankunion, indtager kreditvurderingsbureauerne Moody’s og Standard & Poor's et ledigt og overraskende standpunkt.

Kreditvurderingsbureauerne vil se positivt på ratingen af danske banker og dermed omkostningerne til låntagning, uanset om Danmark bliver en del af Bankunionen eller ej. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På begge fronter i debatten om Bankunionen bliver det tunge skyts hentet frem. Blandt andet i form af frygten for at skulle betale for dårlige, sydeuropæiske bankers deroute eller for at stå udenfor med svindende indflydelse og stigende finansieringsomkostninger.

Men fra en overraskende kant kommer nu en lige så overraskende melding: Det betyder ikke det store, om Danmark går med eller ej.

Afsenderen er de internationale kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s (S&P) og Moody’s, der konstant holder øje med den danske banksektor og sætter en karakter på deres kreditværdighed. Dermed har bureauernes vurdering afgørende betydning for den pris, som bankerne betaler for at hente finansiering i udlandet. Men Bankunionen vil sandsynligvis ikke påvirke, om kreditvurderingen skal op eller ned i den danske sektor, lyder meldingen.

»Der kan være mulige effekter som følge af en øget regulering og en bedre mulighed for at sammenligne, men jeg tror ikke, at vi vil se nogle store kreditvurderingsbevægelser, hvad enten Danmark bliver en del af bankunionen eller ikke,« siger Alexander Ekbom, der er senioranalytiker hos S&P og ansvarlig for kreditvurderingen af de danske banker.

Samme melding kommer fra hans kollega i Moody’s, Kim Bergøe:

»For os handler det om, hvorvidt det får os til at se anderledes på bankerne. Hvordan det vil påvirke dem gennem det nye fælles tilsyn osv. Dér har vi ingen grund til at tro, at noget skulle styrkes eller svækkes i forhold til, hvordan det er i dag. Det vil ikke væsentligt flytte noget i den ene eller den anden retning,« siger han.

Begge understreger, at der stadig er en række udeståender, der skal afklares, før den endelige rating-effekt kan fastslås.

»Når der kommer en formel beslutning, kigger vi på det, og tager en formel beslutning om effekten,og de praktiske ændringer, det får for bankerne. Så er det en faktor, der kommer til at indgå i vores rating,« siger Kim Bergøe.

Særligt omkring vægtningen af realkreditobligationer, som er et dansk særtilfælde, kan der stadig komme overraskelser inden for den ramme, der for øjeblikket tegner Bank- unionen, vurderer S&P.

»Danmark har allerede meldt ud, hvordan bankerne bør være kapitaliseret i fremtiden, og hvordan kapitalstrukturen kommer til at se ud, og derfor ser vi ikke store bevægelser i kreditvurderingerne som følge af Bankunionen. Men det er for tidligt at sige, for diskussionen fortsætter blandt andet om inkluderingen af realkreditobligationerne,« siger Alexander Ekbom.

Han ser også stadig en risiko for, at de internationale investorer vil mene, at landene uden for unionen påtager sig større risiko og derfor skulle kræve en større risikopræmie for at investere i banker uden for unionen, fordi de ikke følger præcis de samme regler.

Dog er de nordiske lande generelt så langt fremme i deres egenregulering af banksektoren, at mange af tiltagene i Bankunionen allerede vil være implementeret i både Norge, Sverige og Danmark.

»I både Danmark og Sverige har myndighederne været proaktive og forsøgt at sikre deres egne systemer blandt andet som et resultat af, at deres banksektorer er store i forhold til landenes BNP med det resultat, at det kan have en stor systemisk effekt, hvis en af de store banker går ned,« siger Alexander Ekbom.

I både Danmark og Sverige afventer regeringerne udfaldet af den omfattende stresstest, der skal klarlægge kreditkvaliteten i de europæiske banker, før man tager stilling. Mens den danske regering fortsat holder mulighederne helt åbne, er det mest sandsynlige udfald, at Sverige vælger at stå udenfor.

»Den svenske regering hælder til et nej eftersom landet ikke er med i ØMUen og ikke er en del af det besluttende organ. Derudover vil man afvente den stresstest, som de europæiske banker skal igennem i oktober, for at se om de er sunde. Men de har ikke lukket døren fuldstændig,« siger Alexander Ekbom, som følger de to landes banksektorer fra sin base i Stockholm.