Kræftsygdom får Haldor Topsøe-formand til at trække sig

Efter omkring tre år på formandsposten har Henrik Topsøe besluttet sig for at fratræde bestyrelsen i kemivirksomheden Haldar Topsøe.

Foto: Magnus Møller

Ifølge en pressemeddelelse er det en kræftsygdom, der har fået den nu afgående bestyrelsesformand til trække sig fra posten.

»Selv om det er ærgerligt for mig at forlade det spændende arbejde i bestyrelsen, glæder jeg mig samtidig meget over, at det er en virksomhed i god gænge, jeg kan overdrage til min efterfølger på formandsposten,« siger han i meddelelsen.

Den tidligere næstformand Jeppe Christiansen er blevet valgt som ny formand. Han er desuden næstformand i Novo Nordisks bestyrelse, ligesom han er medlem af bestyrelsen i Novo A/S, Kirkbi og Symphogen.

Den nu ledige næstformandspost overtages af Jakob Haldor Topsøe, der repræsenterer ejerfamilien i bestyrelsen. Han er desuden formand for ejerselskabet Haldor Topsøe Holding