Kræfter nok i Volvos smukkeste

Volvo XC60 fortjener en kraftig motor. Men tørsten er også voldsom i T6-versionen.

Foto: Jens Høy. Klassens flotteste bil. Volvo XC60 er på samme tid elegant og venlig i udtrykket, takket være både bløde og let kantede flader. Med 285 hestekræfter er bilen meget letkørt.
Læs mere
Fold sammen
Hvis design står højt på prioritetslisten, når der skal vælges en 4X4-bil i den lille klasse, ja så er Volvos XC60 ikke til at komme udenom. Den er slet og ret lige i øjet med sine organiske former inspireret af det nordiske landskab.

Vi har tidligere kørt bilen med diesel-maskine(185 hk) og den er kun lige til øllet, når bilen er pakket helt.
Nu har vi også kørt bilen som T6, hvilket vil sige med 285 hestekræfter.

Så bevæger den smukke bil sig med den selvfølgelighed, som man må forvente og det klæder den fint afstemte Volvo.

Interiøret er meget smagfuldt og samtid er det funktionelt og sæderne er som vanligt helt perfekte fra Volvo¹ side.

Automatgearet sætter ikke en fod forkert i samspillet med motorens store moment. Resultatet er en Volvo, der uden hidsige nedgearinger får overhalinger overstået i en fart. Det bidrager i høj graden er den gode fornemmelse i bilen og det er let at blive begejstret for Volvo XC60 med denne motor. Testeksemplaret er en Summum-udgave med lyse lædersæder og Dynaudios fine lydanlæg som ekstraudstyr. Det spiller helt rent og kører man meget bil, ja så er det værd at ofre pengene på dette anlæg, der forvandler kabinen til en koncertsal. Man bør i hver fald ikke undlade at prøve lyden i Volvo fra Dynaudio. Prisen er 39.000 kr. plus eventuelt subwoofer, der koster yderligere 6000 kr. Anlægget har 12 højttalere som standard med mulighed for subwoofer.

En veludstyret XC60 med denne 6-cylindrede benzin-maskine løber let op i en pris lige omkring 1.mio., men man skal være forberedt på en tørst, der betyder, at bilen kører omkring 7 km/l.  Alternativet er den kraftigste diesel-version, der nu har 205 hestekræfter. Den er ca. 82.000 kr. billigere