Én af landets førende eksperter i kræft i bugspytkirtlen, professor ved Syddansk Universitet Michael Bau Mortensen, mener, at der er brug for yderligere undersøgelser for at fastslå, om der er risiko for, at nye diabetesmidler som Januvia, Byetta og måske også Victoza risikerer at medføre kræft i bugspytkirtlen.

Han mener nemlig, at det nye amerikanske studie, som viser, at bugspytkirtler vokser, og at nogle udvikler forstadier til kræft, er lige lovligt småt med kun 20 bugspytkirtler fra diabetikere.

»Jeg kunne godt tænke mig et større materiale, hvor man udhenter væv fra bugspytkirtlen fra folk, der har været behandlet med det her i flere år og sammenligner med tilsvarende prøver fra sukkersyge patienter, der ikke har fået behandlingen. Stod det til os, så ville vi tage nogle prøver fra patienter, som vi opererer for bugspytkirtelkræft. For nogle af patienterne har jo fået den type medicin, og nogle har ikke. Det vil være nærliggende at forsøge at efterprøve det her med et større materiale,« siger Michael Bau Mortensen.

Sent fredag eftermiddag dansk tid offentliggjorde den amerikanske diabetesforenings tidsskrift et nyt studie, som efter alt at dømme er årsagen til, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder i FDA for godt en uge siden valgte at indlede en undersøgelse af en række nye diabetesmidler.

Der er tale om de såkaldte GLP1-midler, som omfatter populære lægemidler som Victoza fra Novo Nordisk, Januvia fra Merck og det mindre populære Byetta, som i dag markedsføres af Bristol Myers-Squibb og AstraZeneca, men som tidligere er blevet markedsført af Eli Lilly.

Forskerne har undersøgt bugspytkirtler fra otte diabetikere med type 2-diabetes, der fik inkretinbehandling i form af tabletbehandlingen Januvia eller injektionsbehandlingen Byetta. Kirtler fra yderligere 12 type 2-patienter, som fik anden diabetesmedicin og 14 patienter, som ikke havde type 2-diabetes, blev også undersøgt.

Nye informationer

I studiet påviser forskerne, at bugspytkirtlernes masse vokser med 40 pct. hos patienter, som blev behandlet med inkretinmidlerne, ligesom flere af patienterne udviklede forstadier til kræft.

Selv om studiet er småt, finder Michael Bau Mortensen det interessant.

»Man kan sige overordnet, at det giver informationer, som vi ikke tidligere har haft, og de er bestemt interessante. Det særlige ved studiet er, at tilsyneladende påvirker inkretinbehandlingen de celler, der er i bugspytkirtlen, i negativ retning.«

Ifølge Michael Bau Mortensen har forskerne fundet ud af, at hvis man sammenligner prøver fra patienter, der har diabetes 2 og får inkretinbehandling, med raske personer, så finder man, at man stimulerer cellerne i bugspytkirtlen med inkretinbehandling, så der dannes flere celler, som kan danne insulin.

»Det er for så vidt godt, for det er ideen med det. Men samtidig får man en ikke særlig heldig sidegevinst, som er en øget forekomst af celler, som kan være potentielle forstadier til kræft. Det er i hvert fald noget, som jeg ikke har set før,« siger Michael Bau Mortensen, der igen understeger, at man skal tage forbehold for det begrænsede materiale.

En vis bekymring

Hvis man nu bruger Victoza i dag, er der så grund til, at man på baggrund af disse nye oplysninger skal blive nervøs for at bruge Victoza?

»Det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg synes, det er for tidligt at udlede noget ud af det her. Men jeg vil omvendt sige, at det er noget, som giver anledning til en vis bekymring. Jeg synes, at man bør være tilbageholdende med at bruge det. Men jeg er nok ikke den rette til at svare på det. Men det er klart, at set fra en person, som beskæftiger sig med pancreas cancer – bugspytkirtelkræft – så er det foruroligende, at man har kunnet påvise nogle potentielle forstadier til kræft.«