Korrupte russere kostede Arla dyrt

Et ’njet’ til bestikkelse kostede dansk-svenske Arla Foods et års forsinkelse, da koncernen skulle indtage det russiske marked. Erfaringen får dog ikke Arla til at ændre sit syn på korruption.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At forholde sig til korrupte embedsmænd og grådige forretningspartnere er hverdag for den dansk-svenske mejerikoncern Arla Foods, der har aktiviteter i en række af verdens mest korrupte lande. Koncernen har indført et strengt anti-korruptionsprogram, som man holder ufortrødent fast i, selv om det koster koncernen både besvær og penge.

”Alle i Arla Foods er klar over, hvordan de skal tackle korruption. Vi har nedskrevet vores antikorruptionspolitik som en klar del af vores CSR-manual, og alle ledere i koncernen har pligt til at interessere sig for – og være orienteret om – nye tiltag på antikorruptionsområdet. I Arla siger vi klart nej til korruption, og emnet har stor bevågenhed, også fra vores koncernchef Peder Turborgh, der personligt har engageret sig i emnet,” siger Astrid Gade Nielsen, koncernkommunikationsdirektør i Arla Foods.

Russisk forsinkelse
Arla Foods ønsker ikke at udpege, hvilke lande eller områder koncernen oplever som mest korruptionsplagede.

Men med aktiviteter i lande som Vietnam, Rusland, Kina og Saudi Arabien – der alle placerer sig i den øverst halvdel af de mest korrupte lande i verden ifølge antikorruptionsorganisationen Transparency International – er det et fænomen, som Arlas sælgere støder på stort set dagligt.

Astrid Gade nævner da også Rusland som et skræmmeeksempel:

”Rusland er et af de steder, der har voldt os store problemer. Da vi skulle åbne vores kontor i Rusland for nogle år siden, oplevede vi en klar forventning om, at vi skulle hjælpe arbejdet med de nødvendige tilladelser på vej med betaling. Det nægtede vi, med det resultat at åbningen af vores kontor blev forsinket med et år. Men det er en omkostning man må acceptere, og vi er overbeviste om, at det er det rigtige at gøre."

Svære gråzoner
Det er dog ikke antikorruptionsbeslutninger, som har været lige lette at træffe. En del sager befinder sig en gråzone, fortæller Astrid Gade:

”For eksempel kan man stille spørgsmål ved, om det er korruption, når man mod betaling af et gebyr på 200 kr. kan få oprettet et telefonstik på få dage, mens det tager flere uger, hvis man ikke betaler. I den slags sager forsøger vi at skelne mellem, hvad der er i en kategori, der er nødvendig og berettiget, og hvad der er betaling for at vinde forretningsfordele. Betaling for at vinde forretningsfordele kan aldrig være i orden,” understreger Astrid Gade.