Kontroversiel iværksætter snart klar med mørklagt projekt

Han rystede musikbranchen med Napster og løftede Facebook op til stjernerne - nu er han klar med et nyt, men endnu tophemmeligt projekt.

Sean Parker ved Web 2.0 i San Francisco sidste efterår. Napster-stifteren er snart klar med en ny virksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN SULLIVAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sean Parker har i al beskedenhed selv sagt, at han har ændret verden tre gange.

Den 32-årige amerikaner er manden bag musikdelingsportalen Napster, der i den grad smed grus i den globale musikindustri. Derefter faldt han over en ung Mark Zuckerberg og et site ved navn Facebook. Det siges, at Sean Parker for alvor strømlinede og professionaliserede Facebook og introducerede den universitetsstuderende Zuckerberg for de rigtige kontakter. I 2010 vendte han igen tilbage til udgangspunktet med en musiktjeneste, da han investerede i Spotify og hjalp det svenske selskab ind i USA.

Nu er han igen klar med sit helt eget projekt. Han har slået sig sammen med sin medsammensvorne fra Napster-dagene Shawn Fanning og lancerer i næste måned virksomheden Airtime.

Hvad Airtime præcis beskæftiger sig med, er dog stadig en hemmelighed for offentligheden. Sean Parker har holdt kortene ekstremt tæt til kroppen og vil ifølge nyhedsportalen VentureBeat.com først løfte sløret ved en stort anlagt pressekonference 5. juni.

Det kan dog ikke være helt ueffent, da han allerede har rejst lige under 50 millioner danske kroner fra en lang række markante investorer.

Ud over ventureselskabet Andreessen Horowitz, der blandt andet har penge i Twitter og Facebook, har han også fået skuespilleren Ashton Kutcher og Black Eyed-sangeren Will.i.am med på vognen.

Napster blev lukket ned, efter en række giganter inden for musikbranchen sagsøgte iværksætterne. Sean Parker blev desuden presset ud af Facebook efter en han blev sigtet for narkotikabesiddelse i 2005. Tiltalen blev dog frafaldet senere.