Der var kontant afregning til teknologiaktierne på de amerikanske børser, efter at det torsdag kom frem, at den amerikanske ChatGPT-ejer OpenAIs årlige omsætning er omkring 133 milliarder kroner lavere, end det tidligere var blevet meddelt.

OpenAI, som ikke endnu er børsnoteret, havde ifølge den britiske finansavis Financial Times forleden fortalt investorer, at årsomsætningen ville nærme sig 50 milliarder dollar (344,1 milliarder kroner). Det var 20 milliarder dollar eller 133 milliarder kroner mindre end de 70 milliarder dollar, som var blevet meldt ud tidligere.