Konkurstruet Mærsk-konkurrent lukker europæiske forretninger

Afviklingen af de i alt 10 afdelinger kan begynde allerede i denne uge.

Den sydkoreanske Mærsk-konkurrent Hanjin Shipping, der i august gik i betalingsstandsning, har meldt ud, at selskabet lukker sine europæiske forretninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Lucy Nicholson / Reuters

Den sydkoreanske Mærsk-konkurrent Hanjin Shipping, der i august gik i betalingsstandsning, har meldt ud, at selskabet lukker sine europæiske forretninger.

Afviklingen af de i alt 10 afdelinger kan begynde allerede i denne uge.

Det skriver Financial Times.

Den sydkoreanske domstol, der behandler konkurssagen, meldte allerede i august ud, at en forventelig løsning ville blive et salg af alle selskabets aktiver.

Denne proces ser altså nu ud til at få startskuddet og der mangler bare en godkendelse fra den sydkoreanske domstol, før et salg af de europæiske forretninger kan begynde.

Siden Hanjin måtte gå i betalingsstandsning, har shippingselskabet tabt 72 pct. af sin børsværdi.