Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Opkøbet er interessant af mange årsager. For det første fordi A123 i oktober gik konkurs, hvilket udløste en ganske markant debat. Virksomheden havde nemlig fået bevilget en låneramme af den føderale regering i USA på hele 249 mio. dollars, hvoraf de havde brugt de 130 mio. dollars (cirka 740 mio. kr.).
Lånene blev givet som led i Obama-administrationens støtteprogram, og konkursen blev af kritikere i Washington Post derfor set som endnu et symbol på, at initiativet havde slået fejl.
Derudover er det også interessant i et dansk perspektiv. Bilproducenten Henrik Fisker, som har investeret store summer i udviklingen af en ny og eldreven familiebil, havde nemlig udset sig virksomheden til at skulle være hovedleverandør af batterier. Det var netop forsinkelser i udviklingen af bilprojektet, der var med til, at A123 måtte dreje nøglen om, da Fisker Automotive var virksomhedens eneste kunde.
Efterfølgende blev der spekuleret i, at det ville være et alvorligt problem for Henrik Fisker, mens han selv i en pressemeddelelse oplyste, at han havde flere leverandører og derfor tog situationen med ophøjet ro.
Dog gjorde hans advokat, Gregg Galardi, sig efter selskabets konkurs til talsmand for, at en forhastet salgsproces af A123s aktiver ville være dårligt for kreditorerne, der risikerede ikke at få en optimal pris. Ifølge Chicago Tribunes kilder lyder købsprisen på omkring 250 mio. dollar, svarende til knap halvanden milliard danske kroner.
Et faktum er det dog, at det op til transaktionen har været genstand for massiv debat i USA. Både politikere og militærfolk har argumenteret for, at det var uklogt at lade amerikansk teknologiproduktion komme i hænderne på udenlandske investorer.