Konkurser i bundter

En håndfuld københavnske advokater har siden finanskrisen håndteret hundredvis af konkursboer efter matadorer som Steen Gude, Martin Klüts og Carsten Leveau og andre mindre fallenter. En opsigtsvækkende sag om to topadvokaters (for) høje honorarer har sat fokus på advokatkontorernes konkurs-business.

Advokat Boris Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den interesserede erhvervslæsere kender dem.

Pernille Bigaard, kuratordronningen fra Plesner, som har forfulgt den krakkede ejendomsmatador Carsten Leveau næsten helt ud i hans hemmelige familiefond på De hollandske Antiller.

Boris Frederiksen, partner hos Kammeradvokaten, der på Skat og skatteydernes vegne har søgt verden rundt efter storsvindleren Stein Baggers og hans kumpaners skjulte formuer. Søren Aamann Jensen, topkurator hos Danmarks største advokatkontor Kromann Reumert og manden, der satte fokus på den nu konkursramte og fængselsdømte storinvestor Steen Gudes forsvundne bogholderi.

Ovenpå finanskrisen var konkursadvokaterne med til at give offentligheden et første indblik i roderiet og svindlen i mange af de store konkursboer, hvor flere af de tidligere ejere som f.eks. Steen Gude, Steen Bryde, Kenneth Schwartz Thomsen og Martin Klüts siden har fået hårde fængselsdomme.

Finanskrisens konkurser – både de store og spektakulære og de mindre og ukendte – er big business for kuratorerne. En optælling, som Berlingske har foretaget på basis af databasen konkurser.dk viser, at Pernille Bigaard, Søren Aamann Jensen og Boris Frederiksen tilsammen har behandlet op mod 2.000 boer efter virksomheder, der er gået konkurs, siden finanskrisen ramte.

Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten er topscorer med 676 konkurser, Pernille Bigaard er nummer to med 630 konkurser, mens Søren Aamann Jensen indtager tredjepladsen og har taget 571 konkursboer under behandling siden 2008.

Andre flittige kuratorer er Anne Birgitte Gammeljord fra Gorrissen Federspiel, Henrik Sjørslev fra LETT Advokater, og Michael Serring fra Bech-Bruun. Anne Birgitte Gammeljord er bl.a. kurator på boet efter ejendomsspekulanten Kenneth Schwarz Thomsens selskab Thorion sammen med Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten. Henrik Sjørslev har blandt sine forretninger dele af boerne efter Steen Bryde. Konkursboer er tilsyneladende en lukrativ forretning?

»Det er et svært spørgsmål. Nogle boer er en god forretning, andre er ikke. Det sker, at vi kommer til at arbejde med boer, hvor vi ikke får dækket vores tid, hvis der ikke er tilstrækeligt med aktiver,« siger Pernille Bigaard.

Kanonen vendt

I dag, seks år efter finanskrisen ramte Danmark, er røverhistorierne ved at være glemt. Efter at erhvervspressen har svælget i kulørte historie om Kenneth Schwarz Thomsens luksusbiler, der var skjult i Tyskland, Martin Klüts’ hustru Anja Klüts’ forsøg på at rage til sig på andre kreditorers bekostning og Steen Gudes millionsvindel mod den islandske bank Glitnir, så er kanonen pludselig blevet vendt mod konkursadvokaterne selv, og deres image som investigatorer, som tappert søger sandheden og millionerne på tværs af landegrænser, er blegnet og skiftet ud med et billede af konkursadvokaterne som skrappe forretningsfolk.

Det første kanonskud er affyret mod topnavnene Pernille Bigaard og Boris Frederiksen, og manden med tændsatsen er chefen for skifteretten ved Sø- og Handelsretten i København, dommer Torben Kuld Hansen. I en opsigtsvækkende kendelse før påske skar han med ét hurtigt hug fem mio. kr. af den regning, som Pernille Bigaard og Boris Frederiksen fremsendte i november 2013 for fem og et halvt års behandling af konkursboet efter ejendomsmatadoren Martin Klüts og hans selskab Sandgården lydende på 35 mio. kr. Torben Kuld Hansen fandt regningen »påfaldende stor«, som han udtrykte det.

Havde skiftedommeren godkendt regningen, havde Pernille Bigaards og Boris Frederiksens honorar stort set tømt boet, men Torben Kuld Hansen satte altså foden ned og beskar advokaternes honorar med fem mio. kr.

Sagen giver en usædvanlig indsigt i, hvad det er for beløbsstørrelser, kuratorerne jonglerer med – og vækker nysgerrighed efter oplysninger om salærernes størrelse i andre af finanskrisens store konkursboer.

Stones Invest og Centerplan afsluttet

To andre store konkursboer er afsluttet inden for de seneste måneder. Det gælder boet efter den fængselsdømte Steen Gudes selskab Stones Invest, og det gælder boet efter ejendomsmatadoren Carsten Leveaus koncern Centerplan.

Kurator-makkerne i Stones Invest er Søren Aamann Jensen og Henrik Sanders fra Mazanti Andersen, Korsø Jensen & Partnere. Berlingske har fået aktindsigt i bo-regnskabet i skifteretten. Det viser, at kuratorerne har beregnet sig et honorar på godt 19 mio. kr.

Ifølge Søren Aamann Jensen gik bo-regnskabet glat igennem i skifteretten:

»Vi har givet retten en detaljeret beskrivelse af det arbejde, som er udført i boerne, som vi har drøftet med retten. Bo-regnskabet er herefter blevet godkendt på en skiftesamling, og der er ikke fremkommet indsigelser mod regnskab eller honorar,« oplyser han.

I modsætning til Sandgården og Centerplan, som blev behandlet af skifterettens chef, dommer Torben Kuld Hansen himself, så blev konkursboet efter Stones Invest klaret af en af rettens dommerfuldmægtige.

Det lykkedes ikke avisen at få det afsluttende bo-regnskab for Centerplan frem inden deadline. Kurator-makkerne i Centerplan er Pernille Bigaard og Søren Aamann Jensen. Skifteretten har godkendt bo-regnskabet og dermed kuratorernes honorar, men det skete ikke uden modspil.

»Jeg havde en række spørgsmål til vederlagsfastsættelsen, men efter at kuratorerne gav en grundig gennemgang af sagen, fik de godkendt det indstillede vederlag,« oplyser skifteretsdommer Torben Kuld Hansen. Torben Kuld Hansen husker ikke beløbet i Centerplan, ud over at det var »af betragtelig størrelse«.

Eksbokserens konkursbo

Imens fortsætter snakken blandt advokater, kreditorer og fallenter om kuratorernes salærer. Den tidligere toprevisor og Capinordic-direktør, nu svindeldømte Steen Brydes personlige konkursbo er for nylig afsluttet. Ifølge Berlingskes oplysninger var der værdier for fire mio. kr., men kurator Henrik Sjørslev fra LETT Advokaters honorar slugte de 3,7 mio. kr.

Henrik Sjørslev er ikke vendt tilbage på Berlingskes forespørgsel om sagen, men Steen Bryde skriver i en SMS til avisen, at hans personlige bo er »tømt af kurator«.

Også eksbokseren og storinvestoren Hans Henrik Palms personlige bo er afsluttet i foråret. Kurator er Søren Aamann Jensen, som oplyser, at hans honorar for bo-behandlingen er 1,4 mio. kr. Der er ikke midler tilbage i boet, efter advokaten har fået sit honorar.

Lille, men vred kreditor

Sagen om det beskårne kurator-honorar i Sandgården er indtil videre enestående. Men måske er der en forklaring på, at skifteretten er gået mere til makronerne end sædvanligt. Sandgården-boet har nemlig to mindre kreditorer, som er særdeles utilfredse med kuratorernes arbejde.

Sandgårdens tidligere juridiske chef, advokat Torben Lyst og selskabets tidligere økonomichef Frederik H. Knudsen mener hver at have løn og fratrædelsesgodtgørelse til gode i Sandgården på en rund million kr.

Siden de modtog Pernille Bigaards og Boris Frederiksens afregning i november 2013, har Torben Lyst brugt mange timer på at overbevise skifteretten om at reducere kuratorernes honorar, som slugte de sidste midler i Sandgården-boets kasse. I en omfattende skriftudveksling med retten har han påpeget, hvad han anser for fejl og urimeligheder i kuratorernes 76 sider lange afsluttende bo-regnskab.

Kuratellet har undervejs bemærket, at Torben Lyst og Frederik H. Knudsen er de eneste kreditorer, der har protesteret mod advokaternes honorar. Men det har Torben Lyst en god forklaring på:

»Lønmodtagere får lønkrav udbetalt fra boet, før de simple kreditorer kommer til. Hvis vi får skåret et par millioner af kuratorsalæret, bliver der fuld dækning for vores lønkrav. Men de simple kreditorer får stadig kun en dividende på 0,1 pct., for der er simple krav for tre mia. kr. For Frederik og jeg er en million kroner et kæmpestort beløb, men det er småpenge for bankerne, som for længst har afskrevet deres tab på Sandgården. Om de taber 30 mio. kr. eller 29.970.000 kr. er ligegyldigt for dem. Derfor orker ingen andre end lønmodtagere at tage kampen op med kuratorernes kæmperegninger,« siger han.

Meldt til politiet

Torben Lyst er så utilfreds med kuratorernes arbejde i konkursboet efter Sandgården, at han også har meldt dem til politiet. Han mener, at de har udskrevet regninger på tusindvis af arbejdstimer til moderselskabet Sandgården, som i virkeligheden vedrører Sandgårdens mange datterselskaber.

»Kuratellet har forsøgt at afregne et tusindtal af timer over for moderselskabets konkursbo for kuratorarbejde, der forekommer at høre hjemme i forskellige datterselskaber. Datterselskaberne har haft få midler og aktiver, og tilsyneladende derfor har kuratellet sendt regningen til moderselskabet,« siger han.

Torben Lyst mener, at der ikke har været vandtætte skotter mellem selskaberne i bobehandlingen, og at det går ud over moderselskabets kreditorer som ham selv.

»Som tidligere ansat er jeg kreditor i moderselskabet, som betalte min løn. Jeg er ikke kreditor i datterselskaberne. Derfor er det i modstrid med mine interesser, at kuratellet bruger af moderselskabets, læs: mine penge, på opgaver, der vedrører datterselskaberne. Det betyder, at der bliver færre midler tilbage til mig.«

Hvert selskab for sig

Juraprofessor og formand for Konkursrådet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen understreger, at han ikke kommenterer den konkrete sag. Han siger generelt om bobehandling af moder- og datterselskaber.

»Det principielle udgangspunkt er, at ethvert selskab er sin egen person. Derfor skal et selskabs konkursomkostninger afholdes i det selskab, som omkostningerne vedrører. I moderselskabet skal der kun bruges tid og penge på at undersøge datterselskaber i det omfang, man tror, at det vil komme moderselskabets kreditorer til gode. Det vil kræve en begrundelse, hvis moderselskabets kuratorer skal bruge penge på at undersøge noget, der er foregået i et datterselskab,« siger han.

Pernille Bigaard og Boris Frederiksen erklærer sig enige med juraprofessoren, og de afviser at have foretaget bobehandling af datterselskaber for moderselskabets penge.

»Vi har ikke brugt moderselskabets penge på bo-behandling i datterselskaber, og derfor er det ikke gået ud over moderselskabets kreditorer. Men vi kan have brugt moderselskabets penge på at håndtere de mellemregninger, der var mellem moder- og datterselskaber for at klargøre, om moderen havde en interesse i at finde ud af, hvad der foregik nede i datterselskaberne. Og når vi omtaler datterselskaber i moderselskabets afsluttede bo-regnskab, så er det derfor,« siger Boris Frederiksen.

De to kuratorer ønsker ikke at kommentere Torben Lysts politianmeldelse, da de endnu ikke har set den.

Kollegial bistand?

Skifterettens beskæring af konkurs-advokaternes millionhonorar i boet efter Sandgården undrer Pernille Bigaard og Boris Frederiksen. De opfatter sagen som principiel og har kæret skifterettens kendelse til landsretten. De to kuratorer har også bedt kollegerne i Kuratorforeningen om at gå ind som part i sagen-

»Skifteretten har til opgave at føre tilsyn med, at vi fremmer konkurssager med fornøden hurtighed, med hvilke opgaver vi løser, og med vores tidsforbrug. Vi afrapporterer til skifteretten og til kreditorerne hver sjette måned om arbejdsopgaver og tidsforbrug, og derfor mener vi, at det er principielt forkert, at retten ikke reagerer løbende, hvis retten mener, at vi er ved at køre ud af en tangent. Dette og andre principielle forhold vil vi gerne have landsrettens holdning til,« siger Pernille Bigaard.

Kuratorforeningen har haft henvendelsen fra Sandgårdens kuratorer oppe i bestyrelsen:

»Vi har endnu ikke færdigbehandlet sagen. Vi overvejer dels, om vi som forening har den nødvendige retlige interesse for juridisk at kunne intervenere i sagen. I givet fald vil vores bidrag alene kunne omhandle de principielle juridiske spørgsmål i sagen og ikke, hvorledes sagen har været behandlet, hvilke ressourcer, kuratellet har anvendt eller skifterettens skøn i forbindelse hermed,« siger Søren Aamann Jensen, som ud over at være partner i Kromann Reumert er formand for foreningen.