Konkursbegæring mod Otium Rejser

Garantifond måtte betale for feriegæsters hjemtransport.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det danske rejseselskab Otium Rejser er på vej mod en konkurs.

I hvert fald har Rejsegarantifonden indgivet en konkursbegæring mod selskabet, fordi det ikke havde råd til at betale for det fly, der i dag skulle transportere cirka 250 danskere hjem fra Tyrkiet. Det skriver tv2.dk

"Vi blev kontaktet af selskabet, fordi det ikke kunne betale for flyet, så det går vi nu ind og gør. Samtidig har vi indgivet en konkursbegæring," siger direktør Birgitte Fjeldhoff fra Rejsegarantifonden til tv2.dk.

Fonden har nu betalt for, at flyet alligevel kan sætte kursen mod Danmark. Flyet ventes at lette ved 18-tiden dansk tid, oplyser hun.

Otium Rejser har været medlem af Rejsegarantifonden siden januar.