Kong Harald vil have solceller på slottet

Den norske konge går sin svenske pendant i bedene og installerer nu solceller på taget af kongeslottet i Oslo. I først omgang er der tale om en test, men derefter kan store dele af slotstaget blive dækket.

Kong Harald af Norge er godt på vej til at installere solceller på taget af kongeslottet i Oslo. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISE ASERUD

Der flyder blåt blod i årene på Kong Harald den femte af Norge, og om lidt skal der flyde grøn strøm i elinstallationerne i det norske kongeslot i Oslo. Hoffet i Norge har i hvert fald planer om at installere solceller på taget af Slottet i Oslo i et forsøg på at gøre sit til at bekæmpe den globale opvarmning. Det skriver det norske medie E24.no.

»Norge har sat sig et ambitiøst klimamål. Det kongelige hof ønsker at bidrage til dette arbejde. Derfor har hoffet udarbejdet en miljøstrategi, som vi kaldet »Det Grønne Slot«,« siger assisterende kommunikationschef Sven Gj. Gjeruldsen fra det norske hof.

Kong Harald er dog ikke den første nordiske regent, der vælger at installere solceller på taget. Allerede i 2010 installerede det svenske kongehus solceller på kongeslottet i Stockholm, der har den fordel i forhold til Amalienborg, at tagene hælder indad. Solcellerne kan altså ikke umiddelbart ses fra vejen. Se billedet af det svenske kongeslot nedenfor.

Den æstetiske udfordring ved at installere solceller kan dog snart være fortid. Teslas Elon Musk har allerede præsenteret solceller, der er integrerede i teglsten, og herhjemme har Gaia Solar i nogle år lavet løsninger, hvor det næsten er umuligt at se solcellerne. Disse solceller er blandt andet installerede på et hus i Dragør, som er på billedet nedenfor.

Flere huse får solcelletag, hvor man ikke kan se socellerne i tagstenen. Her er Leena Linjedahls hus i Dragør. De er ved at male undersiden af taget, og derfor er statikket stadig oppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen.

I første omgang installeres der solceller for 3,1 KW på taget af det norske kongeslot. Uden at kende til elforbruget i det norske hof er det dog formentlig langt fra nok til at dække strømforbruget på slottet i Oslo.