Kommunist-avis kæmper for støtte

Dagbladet Arbejderen står til at miste al mediestøtte.

Henning Dyremose offentligør resultaterne af mediestøtte-udvalgets månedlange arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis Dyremose-rapportens konklusioner om fremtidens mediestøtte bliver gennemført til punkt og prikke, kan den lille avis Arbejderen godt sige farvel og tak. I hvert fald til sin nuværende struktur.

Dagbladet Arbejderen, der brøster sig af at være Danmarks eneste røde dagblad, er udkommet som dagblad siden 1982, men står til at miste al støtte, fordi den ejes og udgives af Kommunistisk Parti. Enhver udgivelse, der har et politisk parti i ryggen, skal ifølge Dyremose-rapporten ikke længere kunne modtage støtte af nogen art.

Parti vs. kapitalfond


»Vi mener ikke, at argumentationen i rapporten holder vand. For hvad er forskellen på at blive udgivet af et parti og så for eksempel en kapitalfond, som jo også repræsenterer bestemte interesser i samfundet? Det giver ikke mere variation, og det må vel siges at være skidt for demokratiet, som støtten netop ifølge rapportens forfattere skal have til formål at fremme.« siger ansvarshavende redaktør, Birthe Sørensen. Hun oplyser samtidig, at Arbejderen i øjeblikket har kontakt til politikerne både i regeringen og i støttepartiet Enhedslisten. »Vi har bestemt ikke opgivet at få politikerne til at ændre på ejerskabskriteriet i Dyremoserapporten,« siger hun.

Må overveje ny struktur

Men Arbejderen kan alligevel få det svært i kampen. Den er nemlig det eneste medie, der falder for ejerskabskriteriet. Det har da også været så om så med opbakning fra øvrige medier. Kun Danske Specialmedier mener, at kriteriet ikke er hensigtsmæssigt. Hvis kriteriet bliver vedtaget, må Arbejderen derfor ud i alternative løsninger.

»Så må vi overveje, hvordan vi kan få en anden ejerstruktur. Men vi håber ikke, det bliver nødvendigt, for vi mener som sagt ikke, vores partiejerskab udgør et argument for at fjerne støtten,« siger Birthe Sørensen.

Formand for udvalget, tidligere konservativ finansminister Henning Dyremose, har afvist,at ejerskabskriteriet er skabt for at ramme Arbejderen. Ved rapportens fremlæggelse udtalte han, at støtte til partiudgivelser alene bør finde sted via Folketingets partistøtteordning. Men det mener Arbejderen ikke er fair. »Vores parti er jo ikke i Folketinget, så derfor modtager vi jo i forvejen ikke støtte af nogen art,« siger hun.