Kommunikations- eksperter dumper Ny Alliance

Der uddeles dumpekarakter til Ny Alliances kommunikationsevner, efter at endnu en mediestorm har rusket godt og grundigt op i folketingets nye parti.

Eksperterne efterlyser en samlet kommunikationsstrategi fra partitoppen, ligesom erhvervsmanden Lars Kolind får hårde ord med på vejen.

”Ny Alliance fremviser total mangel på kommunikationsstrategi. Det er umuligt at sige, hvad der er partiets officielle holdning, og hvad der er løsrevet snak. Det skaber forvirring om, hvad partiet står for” siger Jess Myrthu, kommunikationsrådgiver hos Jøp, Ove og Myrthu.

Ny Alliance har endnu engang fyldt medierne i de seneste dage efter historien om partimedlemmet Jørgen Poulsen, der tager imod en afskedsgodtgørelse på 750.000 kroner fra sin tidligere arbejdsgiver, Dansk Røde Kors.

Mediestormen mod Jørgen Poulsen har blandt andet affødt en melding fra partifællen Lars Kolind om, at den tidligere generalsekretær havde fortjent to millioner kroner, hvorefter partiledelsen i skikkelse af Gitte Seeberg opfordrede erhvervsmanden til at overveje sin fremtid i partiet.

”Det er et godt eksempel på den ”buh og bæh kommunikation”, der præger partiet. Gitte Seeberg siger, at han skal tænke sig om, men man får ikke at vide, hvad der er partiets officielle holdning,” siger Jess Myrthu.

Lars Kolind uden for kategori

Kommunikationsekspert Henrik Byager peger på, at Ny Alliance mangler kommunikationskultur og -disciplin.

”Sagen er vokset ud af alles hænder og viser, at Ny Alliance ikke har nogen metode og procedure for sådan noget. Man hopper fra isflage til isflage, og pressen kan på skift ringe til de centrale figurer i partiet, der udtaler sig i hver sin retning. Det er et problem,” siger han og tilføjer, at det formentlig er vanskeligt at underlægge en person som Lars Kolind en stram kommunikationsstrategi.

”Lars Kolind er helt uden for kategori, når det gælder om at kommunikere på uheldig vis,” siger Henrik Byager. Han beskriver samtidig sagen om Jørgen Poulsen som vanskelig at håndtere.

”Det er en svær sag, fordi det handler om et ansættelsesforhold, der egentlig ikke har noget med partiet at gøre, men samtidig en sag, som man helst ikke vil have klæber til partiet. Det gør det vanskeligt at vide, hvilket ben, man skal stå på,” siger han.