Kommuner skruer op for charmen

Finanskrisen har fået kommunerne til at kræse mere om private virksomheder. Men mange hovedstadskommuner gør fortsat for lidt, mener erhvervsorganisationerne.

Ballerup med blandt andre chokoladefabrikken Toms tabte, som en af landets største erhvervskommuner, mange millioner kroner ved seneste ændring af de kommunale udligningsordninger. Nu vil SR-regeringen med sin vækstpakke lade kommunerne beholde en større del af selskabsskatten fra lokale virksomheder. Foto: Morten Juhl Fold sammen
Læs mere

Landets 98 kommuner har oppet sig, når det gælder betjeningen af private virksomheder.

Det siger både kommunerne selv og flere erhvervsorganisationer.

»Erhvervslivets forhold har fået langt større opmærksomhed de tre seneste år. Der er en gryende politisk forståelse for, at det kræver private arbejdspladser at opretholde velfærdssamfundet, og bundniveauet for kommunernes indsats er løftet markant,« siger Niels Milling, underdirektør med ansvar for Dansk Erhvervs regionalforeninger.

Lignende meldinger kommer fra andre organisationer, og Håndværksrådet glæder sig over, at flere kommuner er begyndt at udforme udbud og indkøb, så de mange små og mellemstore virksomheder får mulighed for at byde på opgaverne.

Billedet af mere erhvervsvenlige rådhuse blev bekræftet for to uger siden, da en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viste, at fire ud fem kommuner over­vejer eller er i gang med at indføre tiltag for at tiltrække nye virksomheder – eller allerede har gjort det. Og i næsten alle byråd – 95 procent – har interessen for betjeningen af virksomheder de seneste fire år været stigende eller stærkt stigende.

»Jeg oplever, at alle kommuner er enormt optaget af at skabe gode vilkår for virksomhederne og kæmper for at tiltrække arbejdspladser. Kommunerne investerer mere i erhvervsservice og opfatter det som vigtigt. Der er sket en klar forbedring, hører jeg fra flere virksomhedsledere,« siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), som er formand for KLs arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg.

Kommuner i klynger

Temaet blev også slået an mandag på en stor KL-erhvervskonference i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København. Her fremlagde KL og konsulenthuset IrisGroup et »inspirationskatalog« med eksempler på god praksis for vækst og erhvervspolitik. Et af emnerne var øget samarbejde mellem flere kommuner – blandt andet for at forstærke indsatsen med at tiltrække nye virksom­heder.

»Kommunerne kan i højere grad gå sammen i større klynger. Så opnår de kritisk masse og kan både tiltrække udenlandske investeringer og sikre kvalitet i betjeningen af erhvervslivet. Virksomhederne interesserer sig ikke for, hvor bygrænsen går,« uddybede Jacob Bundsgaard over for Berlingske Business.

På den østjyske hjemmebane følger han selv den strategi og fik tidligere i år udvidet »Business Region Aarhus« med Horsens og Hedensted, så netværket er kommet op på 11 østjyske kommuner.

Vifte af forbedringer

Ud over flere tværkommunale alliancer om erhvervsfremstød og rådgivning omfatter den generelt forbedrede erhvervsservice ofte disse elementer:

Gebyret på byggesager er på det seneste helt blevet fjernet i Odense og få andre kommuner.

Flere etablerer én samlet indgang for virksomhederne.

Bedre dialog med lokale virksomheder, for eksempel har København oprettet et erhvervsråd.

Øgede bevillinger til erhvervsservice.

Flere kommuner har sænket den særlige dækningsafgift på erhvervsejendomme. Afgiften er helt væk i hver anden kommune.

Nogle kommuner har fjernet eller sænket afgiften på udeservering, og afgiften er nu væk i fem ud af seks kommuner (se artiklen på side 3).

Hug til hovedstaden

Flere erhvervsorganisationer peger samtidig på, at mange kommuner i Storkøbenhavn godt kunne oppe sig i betjeningen af de lokale virksomheder. De lukrerer groft sagt på, at det af mange grunde er attraktivt at have firmaet placeret i eller tæt på hovedstaden. Eksempelvis bruger kommunerne i Region Hovedstaden markant færre penge pr. indbygger på erhvervsservice end i resten af landet – det peger i hvert fald de foreløbige tal i en Dansk Erhverv-kortlægning på.

Hovedparten af kommunerne i Stor­københavn opkræver fortsat dæknings­afgift, og også Dansk Byggeri er kritisk over for den erhvervspolitiske indsats i den østlige del af landet.

»Flere steder i hovedstadsområdet sker erhvervsudviklingen ikke på grund af, men på trods af kommunernes lokale indsats. Tænk, hvilken forskel det ville gøre for væksten i Danmark, hvis alle gjorde det lige så godt som for eksempel Holstebro,« siger Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef, Torben Liborius.

Dansk Erhverv peger på, at de generelle økonomiske udligningsmekanismer mellem kommunerne og dertil en særlig intern hovedstadsudligning simpelthen ikke gør det attraktivt nok at kæmpe for private arbejdspladser.

Det tvivler Jacob Bundsgaard på:

»Kommunerne investerer mere i erhvervsservice, også i hovedstads­området. Kommunerne har en begrænset direkte effekt af virksomheder (andel i selskabs­skatten, red.), men de ser også på de afledte effekter, for eksempel job og skatte­indtægter,« mener formanden for KLs erhvervsudvalg.

Torsdagens vækstudspil fra SR-regeringen rummede dog et forslag om at øge kommunernes andel af selskabsskatterne for at gøre det mere attraktivt at fastholde og tiltrække virksomheder.