Kommuner rammes hårdt af højere madpriser

Mange bassale madvarer er steget med over ti procent det seneste års tid. Det rammer de kommunale budgetter hårdt.

Ældre, der får mad enten på plejehjem eller gennem en kommunal ordning, kan risikere at få en klækkelig efterregning, hvis kommunerne må sende regningen for de markante prisstigninger på fødevarer videre til brugerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nanna Kreutzmann
De hastigt stigende priser på fødevarer vil ramme hårdt på mange kommunale budgetter. Op mod 125.000 ældre danskere får nemlig hver eneste dag kost leveret enten direkte til døren af hjemmeplejen eller på et plejehjem. Dertil kommer tusindvis af andre, som får mad betalt af det offentlige på hospitaler, vuggestuer og skoler.

»Antages det, at der bruges omkring 40 kroner om dagen på kost til alle disse personer, er det i hvert fald to milliarder kroner, kommunerne bruger på indkøb af fødevarer om året. Stiger priserne nu med 20 procent eller mere endnu, svarer det til, at de kommer til at mangle en halv milliard kroner på de kommunale budgetter,« siger Leif Nielsen, der er cheføkonom i Landbrugsraadet.

Om det er meget eller lidt kan diskuteres, men Leif Nielsen peger på, at kommunerne i forvejen er under et meget hårdt økonomisk pres af skattestoppet og de tiltagende lønpres fra offentligt ansatte.

Det bekræfter chefkonsulent Christian Nielsen fra Kommunernes Landsforening (KL). Han siger, at de stigende priser på mad med stor sandsynlighed vil blive lagt på de pensionisterne, der selv betaler for deres mad. Egenbetalingen er typisk på mellem 34 og 65 kroner om dagen for ét måltid mad, alt efter hvilken kommune der er tale om. Egenbetalingen dækker alene udgifter til råvarer, mens lønninger med videre typisk betales af kommunen.

For ældre på plejehjem, som typisk får tre måltider mad om dagen, kan egenbetalingen løbe op i mere end 2.500 kroner om måneden eller over 5.000 kroner for et ægtepar. Men der er også her store forskelle fra kommune til kommune. For eksempel skal en pensionist, som bor på plejehjem i Høje Taastrup, betale 2.099 kroner om måneden til mad, mens en pensionist på plejehjem i Lyngby-Taarbæk må slippe 3.548 kroner om måneden.

En alvorlig sag
Skal de betale 20 procent ekstra for maden, er det noget, som de fleste pensionister godt vil kunne mærke.

»Der er grænser for, hvor længe kommunerne kan friholde de ældre for disse prisstigninger. Vi kan jo ikke sætte skatten op, og skal kommunerne spare andre steder, risikerer det også at ramme de ældre,« siger Christian Nielsen fra KL.

Socialrådgiver i Ældresagen, Käte Larsen, kalder de stigende priser på mad for »en meget alvorlig ting for tusindvis af danske pensionister.«

»Vi får løbende mange henvendelser fra medlemmer, der har svært ved at få pengene til at slå til. Nu risikerer det at blive endnu værre. Som vi ser det, er der kun to muligheder. Enten bliver de stigende udgifter væltet over på pensionisterne i form af stigende priser, eller også vil kommunerne vælge billigere løsninger. Altså ringere kvalitet, som rammer de ældres helbred, eftersom de så får dårligere mad. Ingen af delene er acceptable,« siger Käte Larsen.

Fødevarepriserne i Danmark er steget langt mere end i andre lande, og blandt andet Forbrugerrådet har derfor mistanke om, at der er nogle producenter, grossister, leverandører eller butikker, der benytter den aktuelle lejlighed til at øge deres avancer og indtjening. Fødevareindustrien afviser dog dette og siger, at det er globale prishop på korn og energi, der har øget prisen på mange fødevarer i Danmark med både 10, 15 og 20 procent.