Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Vi opfordrer kommunerne til at yde en aktiv indsats for, at borgere, virksomheder og offentlige institutioner får adgang til mobilt bredbånd og andre digitale ydelser inden for kommunens område,« skriver de og understreger især vigtigheden i yderområderne af hensyn til hjemmearbejdspladser, landbrug og virksomheder.
Alle må strække sig
»Teleselskaberne vil naturligvis gerne levere så god en mobildækning som overhovedet muligt og vil derfor have mange master. Borgerne har en forventning om, at de kan bruge mobiltelefonen, uanset hvor de er. De vil gerne have mobildækningen, blot masterne ikke står inden for egen synsvidde. Derfor siger videnskabsministeren og jeg: Hør her, kære borgere og kommuner – vi lever i et moderne samfund, hvor mobildækning er nødvendig, og derfor er det nødvendigt, at alle strækker sig så vidt, som de overhovedet kan for at få de modsatrettede synspunkter til at gå op i en højere enhed,« siger Erik Fabrin (V), der til daglig er borgmester i Rudersdal Kommune, til Berlingske Business.
Der står godt 10.000 mobilantenner i Danmark lige nu, heraf er de 3.000 fritstående master.
Det koster en lille million kroner at rejse en mobilmast, inklusive det lille hus med elektronikken.
»Teleselskaberne oplever, at det går meget trægt med at få tilladelserne. I kommunerne oplever man virkelig bøvl med at skaffe tilladelserne. Hver gang skal man i konfrontation med borgerne, hvis synspunkter er relevante og ordentlige – vi kommer bare ikke videre,« siger Erik Fabrin.
Han roser teleselskaberne for stor fremkommelighed ved at deles om masterne. »Desuden er der sket en udvikling i masteudførelse, så de kan gemmes i alt fra flagstænger til skulpturer. Det er ikke første gang, at vi er ude med dette budskab. Hver gang skubber det til udviklingen af master og kreativitet, til forståelse hos borgerne og til presset på kommunalpolitikerne,« siger KL-formanden.
Slipper vi så nu for at høre teleselskaberne klage sig?
»Nej, det tror jeg aldrig vil ske. Indtil man finder nye teknikker, er der behov for sendeforbindelser. Mennesket født med to ører. Før der er en mobil for begge ører, er behovet ikke udtømt,« siger Erik Fabrin.
Varm teletak
De danske teleselskabers brancheforening er begejstrede for udmeldingen.
»Det er en glædelig dag. Vi retter en varm tak til både minister og KL-formand, især fordi det gøres i samme brev. Derved oplever vi, at problemstillingen anerkendes, og at der gøres noget ved det. Begge dele er særdeles vigtigt, for de næste to til to og et halvt år skal 5.000 nye antenner opføres. Vi har ansøgninger i tusindtal liggende og håber, at dette løsner op, ligesom når man slipper en fjeder fri.
Mobildækningen skal sikres til fordel for alle gennem den skånsomste placering og skånsomste udformning af masterne,« siger Ib M. Tolstrup, direktør i Telekommunikationsindustrien i Danmark.
Omkring 15 procent af de 5.000 ansøgninger handler om master, der står i udkanten af byområderne og på landet, hvor de skal dække større områder. Resten af de 5.000 er antenner, der i byerne placeres på tage, skorstene, façader og lignende.
Kommunerne er glade for, at teleselskaberne samarbejder om masterne. Hvor hyppigt sker det?
»I hele dette årtusinde har det været en selvfølge, at teleselskaberne samarbejder om mobilmaster, både af økonomiske grunde, og fordi det er den eneste måde at få tilladelsen hjem på. Det er yderst fornuftigt, at kommunerne holder fast på, at man skal deles om masterne,« siger Ib M. Tolstrup.
Forskningsresultaterne offentliggjort i 2008 bekræfter ifølge brevet til kommunerne tidligere undersøgelsers konklusioner om, at der ikke kan påvises nogen skadelig påvirkning i forbindelse med mobiltelefoni.