Kommunens adgang til at nedlægge forbud mod byggerier mv.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod forhold og dispositioner som eksempelvis planlagte byggerier. Kravet er, at forbuddet kan opretholdes ifølge en fremtidig lokalplan.

Foto: Christian Als. Søren Damgaard er partner i Bruun & Hjejle og klummeskribent.
Læs mere
Fold sammen

Det sker, at borgere og virksomheder får afvist sager om byggetilladelser eller andre dispositioner, som de ellers kunne forvente tilladt ifølge eksisterende lokalplaner. Kommunen kan nemlig nedlægge et forbud ud fra en betragtning om, at den påtænkte disposition kan og vil blive forhindret af en ny lokalplan, der skal vedtages inden et år fra nedlæggelsen af forbuddet. Forbuddet kaldes et ’§ 14-forbud’, da kommunens adgang til at nedlægge et forbud følger af planlovens § 14.

Allerede lovligt etablerede forhold kan ikke forbydes. Dette skyldes, at sådanne forhold ikke kan forhindres ved en lokalplan. En disposition anses almindeligvis for lovlig efter planloven, hvis den kan gennemføres uden yderligere tilladelse eller anmeldelse.

Der kan heller ikke nedlægges forbud mod byggerier, hvis der er udstedt en gyldig byggetilladelse. Hvis kommunen vælger at meddele afslag på en ansøgning om byggetilladelse med henvisning til et § 14-forbud, skal forbuddet meddeles senest samtidig med afslaget. Ved byggeprojekter, der kun kræver anmeldelse efter byggeloven, skal kommunen nedlægge forbud inden 14 dage fra anmeldelsestidspunktet. Dette skyldes, at mangel på reaktion på anmeldelsen sidestilles med en byggetilladelse.

Har kommunen på forhånd meddelt et konkret og bindende tilsagn, som godkender den pågældende disposition, vil et forbud efter omstændighederne ikke kunne nedlægges.

Hvilke forhold kan forbydes?

Før kommunen kan nedlægge et forbud, skal der være tale om forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Kommunen vil da kunne nedlægge forbud mod en bestemt anvendelse af en ejendom, eksempelvis hvis ejendommen anvendes til udlejningsformål, ligesom der kan nedlægges forbud mod et planlagt byggeri.

Forbuddet kan dog maksimalt opretholdes i et år, og det vil derefter bortfalde, hvis kommunalbestyrelsen ikke forinden har vedtaget en lokalplan, som hindrer netop den type disposition. Når kommunen vælger at nedlægge et forbud, kan det medføre store praktiske og økonomiske konsekvenser. Eksemplet kan være bygherren, som, udover ikke at kunne gennemføre sit projekt, måske allerede har brugt et større beløb på grundopkøb, arkitekttegninger eller projektering. Kommunens adgang til at nedlægge et § 14-forbud kan derfor virke som et unødvendigt indgribende redskab til hindring af en ejers dispositioner over dennes ejendom.

Baggrunden for kommunens adgang til at nedlægge et forbud tjener dog et planlægningsmæssigt formål, idet kommunen kan hindre uønskede dispositioner, som kommunen ikke har taget højde for i en eksisterende lokalplan.

Muligt erstatningsansvar

Med forbudsadgangen kan kommunen dermed også sikre etableringen af fremtidige kommunale projekter. Som et eksempel kan nævnes, at et hotel i Holstebro i 2015 blev meddelt forbud mod at gennemføre en udbygning, som var i overensstemmelse med den gældende lokalplan, da byggeriet ville tage plads fra et på-tænkt centerbyggeri på naboejendommen.

Kommunen kan efter omstændighederne ifalde et erstatningsansvar ved at nedlægge et forbud mod et bestemt forhold eller en bestemt disposition. Kommunen vil eksempelvis kunne ifalde et erstatningsansvar i situationer, hvor den har givet en borger eller virksomhed en berettiget forventning om at kunne disponere på en bestemt måde, hvorefter kommunen nedlægger et forbud mod samme disposition.

Kommunens mulighed for at ifalde et erstatningsansvar må antages at begrænse helt vilkårlig eller utilbørlig anvendelse af § 14-forbuddet. I lyset heraf kan kommunens adgang til at nedlægge forbud alligevel have negative konsekvenser for den enkelte borger eller virksomhed, som ønsker at gennemføre projekter og dispositioner, som er fuldt ud forenelige med gældende lokalplaner.

Inden igangsættelse af større økonomiske dispositioner bør man – borger såvel som virksomhed – derfor forsøge at opnå et bindende forhåndstilsagn fra kommunen eller en endelig byggetilladelse i forhold til det påtænkte projekt.