Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det var rent held, da Thomas Helt i 2005 fik lov til at varetage de kommunale genoptræningsopgaver i den tidligere Løgstør Kommune. Han husker, at der sad en risikovillig arbejdsmarkedschef, som havde et problem.
Der var en stor gruppe borgere i kommunen, der skulle igennem et genoptræningsforløb på grund af slidte led og ømme rygge. Kommunen kunne bare ikke finde det rigtige tilbud.
Derfor troppede han op på rådhuset og forsøgte at overtale den lokale arbejdsmarkedschef om at lade ham få opgaven med sit private genoptræningsfirma. Han fik chancen, en pose penge og fire måneder til at overbevise kommunen om, at han skulle blive ved med at varetage genoptræningsprogrammet. Og han klarede det.
Selv om kommunalreformen i 2007 betød større og mere specialiserede kommuner, stiftede han sammen med Ulrik Jespersen genoptræningsfirmaet Quick Care, der varetager en ellers kommunal velfærdsopgave. De begyndte med at servicere fire kommuner og udbyde genoptræning både fysisk og psykisk.
I dag servicerer de 40 kommuner, og i forsommeren 2011 undersøgte de mulighederne for at eksportere deres genoptræningskoncept til Norge. Få måneder senere udskrev Quick Care sin første faktura i Norge.
»Det var aldrig sket, hvis der ikke havde siddet en visionær arbejdsmarkedschef i Løgstør Kommune,« siger Thomas Helt.
Quick Care havde heller ikke været i stand til at eksportere konceptet til Norge, fordi nordmændene ville se referencer på hjemmemarkedet. Ifølge ham mangler der en større risikovillighed rundt omkring i landets kommuner, så man kan udvikle lignende virksomheder.
»Jeg ville ønske, vi ikke skulle lovgive på området. Det skal helst komme af sig selv og kunne stå alene. Men man skal lovgive sådan, så man altid tester prisen og effektiviteten i markedet,« siger han
Danskerne er blevet mere positive i forhold til at lade private virksomheder klare kommunens ellers faste opgaver inden for velfærdsområdet. Det undersøgte Norstat for Dansk Erhverv tidligere i år.
I 2009 svarede et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning, at 40 procent var enten »positiv« eller »meget positiv« ved tanken om at lade private klare kommunale velfærdsydelser. Det tal sneg sig op på 43 procent i 2013.
Derimod er de, der svarer »negativ« eller »meget negativ« til at lade private leverandører varetage områder som sygehusbehandling eller hjemmepleje, faldet fra 36 procent i 2009 til 26 procent i 2013.
Thomas Helt opfordrer derfor de lokale politikerne til at stille sig selv spørgsmålet: Får vi nok til prisen?