Kommentator: USA kommer aggressivt efter Danske Bank

Danske Banks undersøgelse af hvidvasksagen vasker ikke tøjet helt hvidt igen, for selv om man indrømmer en række fejl, så er det næppe nok til at få de amerikanske myndigheder af nakken.

Foto: VALDA KALNINA. Danske Banks undersøgelse af hvidvasksagen vasker ikke tøjet helt hvidt igen, for selv om man indrømmer en række fejl, så er det næppe nok til at få de amerikanske myndigheder af nakken.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Christopher Thompson, der er kommentator hos nyhedsbureauet Reuters, ifølge CNBC onsdag.

»Danske vil får svært ved at overbevise nogen om, at man var komplet uvidende,« lyder det.

Kommentatoren peger på, at de estiske myndigheder og den russiske centralbank helt tilbage i 2007 advarede Danske Bank. Desuden fremhæves det, at banken skrottede planerne om at flytte den estiske bank over på moderselskabets it-system, selv om de udenlandske overførsler ofte udgjorde mere end to tredjedele af overskuddet før skat i Estland, fordi det var for dyrt.

Afdelingen i Estland skabte i 2011 omkring 10 pct. af hele bankens overskud, ligesom 20 pct. indkommende midler stammede fra Rusland, understreges det.

»Danskes største problem er nu, at da en stor andel af de mistænkelige betalinger skete i dollar, så er banken nærmest garanteret et aggressivt modsvar fra USA.«

»Endnu værre, banken kan ikke være sikker på, hvor slemt problemet i virkeligheden er,« hedder det.

Her peges der på, at beregninger fra Jyske Bank, dengang man troede der var tale om 150 mia. dollar i overførsler, pegede på, at Danske Bank kan risikere en bøde på 8,3 mia. dollar eller 53 mia. kr., hvis man sammenligner sagen med en lignende hos franske BNP Paribas. Siden da er sagens omfang dog vokset med mere end 50 pct. til 200 mia. euro eller cirka 230 mia. dollar, som onsdagens undersøgelse jo har vist.

»Danske Bank har ramt en ting rigtigt,« peger Thompson dog på.

Det er, at Thomas F. Borgen stopper som topchef før en endelig afklaring. I modsætning til BNP Paribas, hvor Baudouin Prot blev siddende i chefstolen, lige indtil bøden på 9 mia. dollar blev betalt.

»Uanset hvad, som chef for internationale aktiviteter, inden han blev CEO i 2013, så var Borgen nødt til at forlade banken alligevel. Danske bør gøre sig klar til et ubehageligt klimaks,« slutter kommentaren.