Kommentar: Værsgo, banker! Her er jeres næste hovedpine

Bankerne skal genopfinde sig selv, lyder det i debatten om en presset finanssektor. I den proces er det ikke til at komme udenom klimaforandringerne.

Simon Bendtsen er souschef på Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Den går under navnet »Climate Change Financial Risk Act of 2019«, og det er faktisk mere spændende, end det lyder.

Det dækker over en nyt lovforslag i USA fra den demokratiske senator Brian Schatz fra Hawaii. Han foreslår, at den amerikanske centralbank (Fed) fremover skal lave såkaldte »stresstest« af storbankerne for deres modstandsdygtighed overfor klimarelaterede risici.

»Mens vores myndigheder er juridisk forpligtede til at håndtere og reducere risici i det finansielle system, så har de ignoreret den voksende finansielle trussel fra klimaforandringerne,« siger Brian Schatz om lovforslaget ifølge Reuters.

En stresstest er en måde at måle bankernes modstandsdygtighed overfor forskellige scenarier. Herhjemme laver Nationalbanken blandt andet stresstest af de største banker, hvor det måles, om bankerne er polstret til at håndtere en ny finanskrise, en recession eller andre scenarier, som kunne skabe problemer.

Med den foreslåede klima-stresstest vil de amerikanske myndigheder skulle trykprøve, om bankerne og det finansielle system kan håndtere ekstremt vejr som følge af klimaforandringerne, og hvordan det vil kunne påvirke produktiviteten, den bredere økonomi og dermed sundhedstilstanden hos bankerne.

»Lovforslaget vil presse Fed til at tage klima-risici alvorlig,« siger Brian Schatz.

Bankerne er på mange måder et spejl af de omgivende samfund. Derfor kommer det næppe som nogen overraskelse for nogen – heller ikke landets bankdirektører – at klimaforandringer og de deraf følgende konsekvenser for økonomien naturligvis også får en betydning for bankerne.

En presset sektor under angreb

Men når det alligevel er relevant at beskæftige sig med, så skyldes det, at den foreslåede stresstest – om den bliver gennemført eller ej – sætter spot på en presset finansiel sektor, som er under angreb fra mange forskellige sider.

Den årelange situation med negative renter har fjernet rationalet bag en stor del af den helt grundlæggende forretningsmodel i bankerne. Det sker samtidig med, at omkostningerne – blandt andet på grund af øget regulering – stiger og fik for nylig Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, til at advare om, at »bankerne bliver langsomt kvalt«.

For kunderne betyder det blandt andet, at du kan risikere at skulle betale for at have penge i banken.

Lige nu og her har bankerne samtidig kun ganske små tab på deres udlån på grund af den gunstige økonomi i Danmark. Men i en nylig analyse fra Finanstilsynet blev der advaret om, at hvis deres tab på udlån stiger betydeligt, eksempelvis på grund af et tilbageslag i økonomien, så kan situationen blive alvorlig for en lang række af dem.

Torsdag blev 15 pct. af de ansatte i Danske Banks afdeling for handel med obligationer og valuta afskediget. Fyringerne sker, efter at banker over alt i Europa har afskediget titusindvis af ansatte i 2019 i takt med, at indtjeningen fra den engang så lukrative obligationshandel er styrtdykket på grund af de lave renter.

Som tidligere skrevet på denne plads: Bankerne er ikke ude i en livstruende krise med fare for at knække her og nu. Der er nærmere tale om en slags identitetskrise, hvor bankerne skal genopfinde sig selv, deres forretningsmodel og deres rolle i samfundet.

I den forbindelse er klimaforandringerne ikke til at komme udenom. Både som en trussel i form af mulige chok til økonomien, som kan påvirke bankerne. Men også i forhold til nye forretningsmuligheder og mere bæredygtige måder at drive bank på.

Simon Bendtsen er souschef på Berlingske Business