Kommentar: Hvidvasksag vil forfølge Andersen og Borgen i årevis

Danske Bank
Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern. Bankens kernemarked er Danmark, Norge, Sverige og Finland. ritzau/Torben Åndahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Åndahl

Danske Banks tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen og bankens tidligere topchef Thomas Borgen har mistet både kors og bånd og stjerner oven på hvidvaskskandalen.

Men den værste »straf«, der venter dem, er mange års plager i form af juridiske slagsmål og erstatningskrav. De to får hverken rist eller ro foreløbig, men vil få forstyrret nattesøvnen af striben af sagsanlæg, som lander på Danske Banks og/eller på de tidligere ledelsesmedlemmers eget bord.

Både danske og internationale advokatkontorer, som har specialiseret sig i massesøgsmål, vejrer morgenluft, når en milliardskandale som hvidvasksagen i Danske Bank ruller. Seneste eksempel er ifølge den britiske avis The Telegraph en gruppe internationale institutionelle investorer, som er på vej med en stævning mod banken for tab i forbindelse med den påståede hvidvask af penge.

En milliard euro

De op mod 70 investorer er på vej med et samlet erstatningskrav på en milliard euro eller over syv mia. kroner gennem advokatfirmaet DRRT, som også er involveret i retssagen mod tyske Volkswagen i forbindelse med selskabets skandale om udledning af for meget forurening. Om de 70 investorer også går mod Danske Banks ledelse personligt er ikke oplyst, men det gør eksempelvis en amerikansk pensionsfond for blikkenslagere fra New York, som i januar sagsøgte både banken og den tidligere ledelse for tab på aktier grundet Danske Banks håndtering af hvidvasksagen i sin estiske filial.

Det er uvist, om Danske Banks ledelsesansvarsforsikring dækker, hvis Ole Andersen og Thomas Borgen og andre medlemmer af den tidligere ledelse idømmes erstatning, men i hvert fald Ole Andersen har en velpolstret pengetank i sit investeringsselskab, som det kan give mening for stridslystne investorer at gå efter.

Finanskrisens banksager

At den slags sager kan trække ud i årevis, ved vi fra banksagerne i kølvandet på finanskrisen. I begyndelsen af 2019 blev tre medlemmer af den tidligere ledelse i rigmandsbanken Capinordic Bank idømt en erstatning på 150 mio. kroner inklusive renter.

Capinordic Bank krakkede i 2010, så det har altså taget ni år med retssager og økonomisk usikkerhed for ledelsen at nå frem til det endelige resultat. Forinden var det tidligere bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad blevet frifundet i en straffesag rejst mod ham, men han blev altså alligevel dømt til at betale en millionerstatning i den civile erstatningssag. Tilsvarende blev tidligere ledelsesmedlemmer i Eik Bank i efteråret idømt erstatning på over 42 mio. kroner inklusive renter, efter at banken gik konkurs i 2008. Dommen er anket, så punktummet er endnu ikke sat.

En anden sejtrækker er Roskilde Bank, som måtte dreje nøglen om i 2008. Her blev ledelsen efter ti års tovtrækkeri med statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet frifundet for et erstatningskrav på en milliard kroner i landsretten, men også den dom er anket, så det varer længe, inden det endelige resultat foreligger.

Det samme gør sig gældede for den tidligere ledelse i Amagerbanken, som blev frifundet for et erstatningskrav på 900 mio. kroner i byretten, men sagen er anket og kører nu i landsretten otte år efter konkursen i 2011.

Ole Andersen og Thomas Borgen kan sandsynligvis ligesom bankbosserne fra finanskrisen imødese mange års juridisk tovtrækkeri.