Kollerup vil gå til valg med »alarmerende« bankrapport. Eksperter er uenige om alvoren af ny analyse

Konkurrencen kan forbedres blandt bankerne. Sådan lyder den korte konklusion fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Ifølge erhvervsministeren er analysen »alarmerende«, og den læsning deler vandene.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) møder både kritik og opbakning til sin vurdering af alvoren i ny konkurrencerapport om bankmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) gik med en ny analyse i hånden i forrige uge endnu en gang til hårdt angreb på landets banker.

På tærsklen til en afgørende valgkamp landede en længe ventet rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Kollerup bestilte sidste år, og den er ifølge ministeren selv »alarmerende læsning«.

Men fra flere sider sættes der nu spørgsmålstegn ved, hvor »alarmerende« rapporten egentlig er, ligesom det vækker undren, at rapporten ikke indeholder et eneste godt råd til at styrke konkurrencen, som ellers var det, Kollerup sidste år proklamerede, at styrelsen skulle.

Finn Lauritzen er tidligere direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har derfor set sin del af den type analyser. Han kalder det overordnet en »udmærket og fin« rapport, men vurderer, at meget af indholdet var kendt i forvejen.

»Styrelsen skriver – måske loyalt overfor ministeren – at konkurrencen kunne være bedre. Det er jeg som sådan enig i, men det er en smule usædvanligt, at den ikke kommer med nogen forslag. Det er med til at gøre rapporten noget tam i sidste ende,« siger Finn Lauritzen, der nu er seniorrådgiver i tænketanken Axcel Futures.

Jørn Astrup Hansen er mangeårig, nu pensioneret bankdirektør og blev indsat af Finansiel Stabilitet til at rydde op i EBH Bank og Eik Banki Føroya efter finanskrisen. Han undrer sig over, at der ikke skal mere til for at ryste ministeren og kalder hele opstandelsen for »en storm i et glas vand«.

Han understreger, at prisen på penge er den samme overalt i Danmark og sammenligner det med benzinprisen, som heller ikke svinger synderligt fra distributør til distributør.

»Engrosprisen på penge sættes af Nationalbanken. Bankerne konkurrerer således inden for snævre grænser,« siger han og mener, at ministeren er forfaldet til en automatreaktion.

»Hver gang det handler om bankerne, er ministeren som minimum rystet,« siger Jørn Astrup Hansen.

Ingen rygende pistol

I en pressemeddelelse, som styrelsen offentliggjorde i forrige uge om rapporten, lød det overordnet, at »konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder kan styrkes«. Det er ifølge Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation, en »blid konklusion«, som vidner om, at der ikke er »en rygende pistol« i analysen.

Ulrik Nødgaard, administrerende direktør for Finans Danmark, finder ingen rygende pistol i ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt (arkiv).

Han ser ikke, at analysen kan læses som »alarmerende«.

»Vi får nærmere det modsatte indtryk, når vi læser rapporten. Det havde selvfølgelig været rart, hvis kunderne havde endnu nemmere ved at forstå den information, der kommer fra banken,« siger han og understreger, at der er flere ting, bankerne arbejder med.

Blandt andet nævner han, at man lige nu arbejder på en digital løsning, eBankskifte, som skal fjerne en del af kundernes papirarbejde ved at skifte bank.

»Vi deler ambitionen om, at det skal være nemt at skifte bank, og at kunderne nemt skal kunne overskue deres finansielle forhold,« siger han.

En af analysens pointer er nemlig, at bankkunderne har svært ved at gennemskue, hvad de har af omkostninger til banken, og at kundemobiliteten er lav sammenlignet med andre brancher.

Ministeren er dog ikke alene om at være alarmeret efter at have læst rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Jens Fejø, professor emeritus ved CBS og ekspert i konkurrenceret, mener, at ministerens reaktion er »fuldt forståelig«, og at analysen tydeligt viser, at der er mange ting, der hæmmer konkurrencen på bankmarkedet.

»Det er jo alarmerende, for den manglende konkurrence betyder, at vi som forbrugere betaler meget højere priser på ydelserne, end vi måske behøver,« siger professor emeritussen.

Heller ikke seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, der forsker i banker, mener, at man helt kan forkaste analysen. Han ser steder i rapporten, der viser, at konkurrencen svigter i banksektoren.

»Hvis der er strukturer – som rapporten tyder på – der hæmmer konkurrencen, så er vi jo nødt til at kigge på det,« siger han.

Berlingske har efterspurgt et interview med ministeren om rapporten, men har ikke fået det. Ministeriet har sendt følgende citat fra Simon Kollerup:

»Vi har nu fået to analyser, der grundigt har analyseret forholdene for forbrugerne og konkurrencesituationen i banksektoren. Det giver os et godt grundlag at gå videre på. For det er vigtigt, at vi tager danske forbrugere alvorligt og forbedrer forholdene og gennemsigtigheden for forbrugerne, som rapporterne jo tydeligt viser, der er behov for.«

Lars Krull, seniorrådgiver og bankforsker ved Aalborg Universitet, ser rum for forbedringer i konkurrencen mellem bankerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv).

Realkredit med prisloft

Nicholas Rohde, bankekspert og indehaver af firmaet Bankresearch, understreger, at han har læst den 140 siders analyse fra styrelsen fra ende til anden og mener, at den er kommet godt omkring et vanskeligt område.

»Men jeg mener, de trækker konklusionen om, at konkurrencen kan styrkes, unødigt skarpt op. Mange af delanalyserne understreger, at der er en fin konkurrence på bankmarkedet,« siger han og undres over, at Jens Fejø når frem til modsatte konklusion.

Fejø pointerer blandt andet, at konkurrencen på realkreditmarkedet er ikkeeksisterende. Det ses ved, at ingen internationale aktører gør et forsøg på at indtage det danske realkreditmarked.

»Det bør være tilsynsmyndigheder eller lovgivers opgave at ændre på den situation,« siger han og langer hårdt ud efter bidragssatserne, som er et gebyr, realkreditlånerne betaler for, at virksomheden administrerer lånet.

Han mener, myndigheder og lovgivere bør sætte et prisloft her.

Nicholas Rohde mener, at de manglende internationale aktører på realkreditmarkedet vidner om, at der er tale om et dansk produkt, og at det kræver meget stor skala, før man »kan drømme om at tjene penge på det«, fordi det er så billigt et lån.

»Det er jo et marked uden konkurrence, så vi kan jo ikke vide, om lånet kunne ydes endnu billigere,« lyder det fra Jens Fejø.

»Han er heldig i den forstand, at det er umuligt at modbevise. Men de fleste, der beskæftiger sig med bank og realkredit, vil være enige i, at det er noget af den mest effektive finansiering, man kan finde noget sted i verden,« modsvarer Nicholas Rohde, der dog tilkendegiver, at bidragssatserne er en ting, man kunne pille ved.

Arne-skat og negative renter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse udspringer af diskussionen om de negative renter og erhvervsminister Simon Kollerups kritik af branchen.

I et efterhånden famøst Facebook-opslag lød det fra ministeren sidste år, at bankerne »nærmest snubler over« hinanden for at sænke grænsen for, hvornår der skal betales negative renter.

»Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere,« skrev han i sin tid.

I det lys er det en blid konklusion, styrelsen kommer med i sin nylige analyse om konkurrencen på bankmarkedet, mener Ulrik Nødgaard.

»Det er måske særlig bemærkelsesværdigt i den politiske kontekst, som styrelsen har skullet arbejde i her. Der er ingen tvivl om, at oven på diskussionen om negative renter og Arne-skatten har der været en forhåbning om, at der ville komme nogle stærke skyts i denne rapport til at kritisere konkurrencen på bankmarkedet,« siger Nødgaard og tilføjer, at det mener han ikke, der er.

Det understøttes ifølge branchedirektøren netop af, at analysen ikke følges af en lang række anbefalinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til, hvordan konkurrencen kan forbedres.

»Hvis analysen er, at der ikke er de store problemer, så afspejler det sig jo også i antallet af forslag til, hvad der kan forbedres,« konstaterer han kort og bakkes op af Nicholas Rohde.

»Hvis der havde været eklatant manglende konkurrence, var de nok kommet med en række anbefalinger,« siger Rohde.

Hvis det står til regeringen, skal ordningen for tidlig tilbagetrækning for de mest nedslidte på arbejdsmarkedet finansieres af bankerne som et »samfundsbidrag«, der har fået øgenavnet Arne-skatten. En ekstra skat, som pålægges finanssektoren med det argument, at den var medskyldig i finanskrisen.

Relativt høj mobilitet

Generelt lyder det i analysen, at over 90 procent af bankkunderne har en bank, der tilbyder mere end ét produkt. Bankerne tilbyder typisk produkter fra en enkelt leverandør, og derfor får kunderne ikke hjælp til at finde måske bedre produkter hos en konkurrent.

Kunderne har svært ved at sammenligne banker og produkter, ligesom de har svært ved at gennemskue konsekvensen af de valg, de træffer på markedet, lyder det i analysen.

Den tidligere direktør i Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen mener, at det er gammel viden, at der er flere konkurrenceproblemer generelt i den finansielle sektor end i andre sektorer. Der er dog en del af analysen, der overraskede ham positivt.

Ifølge analysen er kundemobiliteten »relativt høj« i Danmark sammenlignet med andre lande. Der er tale om, at der årligt er i gennemsnit fem procent af bankkunderne, som skifter bank.

»Det er jo med til at indikere, at så er de konkurrenceproblemer heller ikke værre,« siger han.

Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af bankkunderne er glade for deres bank og ville anbefale den til andre.

Det undrer ikke Jørn Astrup Hansen, at mobiliteten generelt ikke er høj. For penge er en tillidssag.

»Der er en grund til, at folk sædvanligvis har den samme bank over længere tid. Det tager mange år at etablere den nødvendige gensidige tillid. Folk skifter jo heller ikke læge for et godt ord.«

Rum for forbedringer

Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mener, at det siger meget om konkurrencen på et marked, at en kundemasse holder fast i en virksomhed, selvom den virksomhed ikke nødvendigvis har de mest attraktive produkter på hylden.

»Men når det er så svært for mange at forstå, hvad det er, de køber, så kan det også være svært at forstå, om andre tilbyder noget, som er bedre,« siger han.

Han understreger, at en af de væsentligste drivere for intensiv konkurrence er, at forbrugerne relativt let kan finde den rigtige udbyder, og at virksomheden kan risikere at miste kunden, hvis de ikke kan tilbyde kunden de rigtige produkter:

»Og der kan vi se, at der er rum for, at man kan gøre det lettere for den enkelte forbruger på bankmarkedet.«

Spurgt til, hvorfor styrelsen ikke bringer en række anbefalinger som en del af rapporten, svarer Enemærke, at man er blevet bedt om at lave en analyse, som kigger på, hvordan konkurrencesituationen er på bankmarkedet.

I et interview med DR Nyheder sidste år, hvori Simon Kollerup annoncerede, at han havde bestilt en ny analyse, lød det, at han havde »bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan kan vi forbedre konkurrencen mellem bankerne til gavn for de danske bankkunder«.

Mulige forbedringer er dog ikke en del af analysen.

»Vejen til faktisk at styrke konkurrencen er at analysere, hvordan konkurrencen fungerer på markedet. Det er den analyse, vi er blevet bedt om at lave, og så ved jeg, at ministeren har været i B.T. og fortælle om, hvordan den politiske proces vil være,« siger Niels Enemærke.

Til B.T. sagde ministeren, at han ikke har konkrete forslag til politiske løsninger lige nu, men holder alle døre åbne.

»Vi vil nu i regeringen kigge på initiativer, som kan stille danske bankkunder stærkere,« oplyser Simon Kollerup til Berlingske.

Enemærke vil ikke give sit bud på mulige anbefalinger, da Berlingske spørger til det. I Finans Danmark tager Ulrik Nødgaard gerne »en kop kaffe« og drøfter situationen med ministeren.