Kollaps i oliepris tvinger Statoil til nye besparelser

En række internationale olieselskaber har haft den grove sparekniv fremme efter kollapset i olieprisen. Om et par uger løfter Statoils koncernledelse sløret for, hvor meget selskabet skal spare på for eksempel investeringer i efterforskning og udbygning af oliefelter.

Statoils koncerndirektør, Tim Dodson, ønsker ikke at oplyse, hvor meget selskabet agter at spare på investeringer i efterforskning og udbygning af oliefelter som følge af olieprisens fald. Foto: Pernille Ingebrigtsen/Arctic Frontiers Fold sammen
Læs mere

For mange nordmænd er finanskrisen slet ikke noget, de har oplevet, men blot noget de har læst om. Rekordinvesteringer i Norsk Sokkel – fra Nordsøen i syd til Barentshavet i det kolde nord – har været hovedmotoren i Norges vækst siden 2007.

Men nu er Norge på vej ind i en nedtur. Det begynder at gøre ondt på Danmarks broderland med sine omkring fem millioner indbyggere, fordi den globale oliepris er raslet ned.

Torsdag kostede en tønde olie, Brent Crude, omkring 49 dollar svarende til 314 danske kroner. Olieselskaber verden over har i den seneste tid skåret voldsomt i deres investeringer som følge af, at olieprisen er mere end halveret siden sidste sommer.

Den norske supertanker Statoil holder kortene tæt til kroppen, indtil koncern-ledelsen melder ud om, hvor meget Statoil vil spare på investeringer og operationelle omkostninger til at lede efter og udvinde olie og gas.

Men der er ingen tvivl om, at kollapset i olieprisen har stor indvirkning på både Statoils og underleverandørernes økonomi – og dermed også Norges nationale økonomi.

Norges eksportindtægter falder voldsomt, mens landets skatteindtægter og statens finanser tilsvarende falder, som udgavechef Terje Erikstad skrev i en kommentar i den anerkendte norske erhvervsavis Dagens Næringsliv i lørdags.

Som avisens politiske redaktør Kjetil B. Alstadheim skrev samme dag, er olieprisen faldet så meget, at det meget vel vil kunne give norsk økonomi et lårbensbrud.

Det skrev han, fordi finansminister Siv Jensen, statsminister Erna Solberg og den norske nationalbanks chef, Øystein Olsen, på et pressemøde i Oslo havde bedyret, at alt var normalt. Det sagde de for at berolige aktie- og oliemarkederne samt befolkningen, mente han.

»Men når en finansminister siger den slags, risikerer hun at lyde omtrent lige så troværdig, som når politiet siger, »her sker ingenting« til folk, der stimler sammen i forbindelse med en ulykke, lød det kritisk fra Dagens Næringslivs politiske redaktør.

Tusindvis af job er forsvundet i olie- og offshore-industrien det seneste år. Før jul anslog det norske Statistisk Centralbureau, at arbejdsløsheden i Norge ville stige med op mod fire procent i år.

Barberkniven

Statoil har i de seneste år brugt 20 milliarder dollar eller over 125 milliarder danske kroner på udbygning og nybygning af olie- og gasfelter verden over. Desuden har selskabet bugt 3,5 milliarder dollar eller godt og vel 20 milliarder kroner på efterforskning. Så Statoil har haft fuld knald på investeringerne.

En række olieselskaber har i løbet af 2014 og frem tll nu justeret investeringsniveauet for de nærmeste år betragteligt. Mens Statoil endnu ikke har meddelt aktiemarkedet, at der skal skæres i den samlede efterforskning, har eksempelvis franske Total været i gang med barberkniven. Og det mellemstore selskab, svenske Lundin, har i år skåret 30 procent af sine olieinvesteringer.

Færre investeringer hos olieselskab efter olieselskab giver kædereaktioner gennem hele den globale olieindustri. Især underleverandørerne vil mærke de nye tider.

Koncerndirektør Tim Dodson ønsker ikke at fortælle, hvor meget selskabet agter at spare på investeringer i efterforskning og udbygning af oliefelter i kølvandet på det dramatiske fald i olieprisen.

»Det er ting, som vi fortsat drøfter i ledelsen på grund af den negative udvikling i olieprisen. Det er klart, at den lave oliepris vil have konsekvenser for, hvor hurtigt vi går frem med tingene. Hvor store konsekvenserne bliver i form af udsættelse af projekter og konkrete tal for, hvor meget vi investerer og sparer, det må du vente med at se til den 6. februar. Den dag kommer vi med en opdatering til kapitalmarkedet,« siger Tim Dodson til Berlingske. 6. februar præsenterer Statoil i London sit årsregnskab for 2014.

Selskabet har gennem lang tid – også før olieprisen påbegyndte sin nedtur – arbejdet på at reducere omkostninger. Sagt helt enkelt vil olieselskabet have mere for hver krone, selskabet bruger.

I oktober 2014 meddelte Statoil, at selskabet som led i et spareprogram havde sat som mål at spare otte milliarder norske kroner – syv milliarder danske kroner – i årlige omkostninger i 2016.

Ved udmeldingen i oktober forklarede Statoil også, at der skal skæres 25 procent i boreoperationerne, der skal ske fyringer, og administrationen skal ligeledes reduceres. Statoil ville over to år spare 30 milliarder norske kroner – 25 millioner danske kroner – i investeringer og på driften.

»Da prisen var 115 dollar per tønde olie, var den årsag til, at vi satte effektivitetsprogrammet i gang. Vi vil have mere ud af hver krone, vi bruger. Det er meget vigtigt uanset, hvilket oliepris der er. For i Statoil vil vi være konkurrencedygtige i industrien,« siger Runí M. Hansen, selskabets efterforskningschef for Arktis og medlem af Statoils globale efterforskningsteam.

Ifølge nogle olieanalytikere er det økonomisk bæredygtigt at producere olie i det arktiske Barentshavet, hvis olieprisen er mindst 70-80 dollar per tønde, mens andre siger, at prisen skal op på 110 dollar.

Berlingske var inviteret til Tromsø af det norske udenrigsministerium.