Køreskole med alkolås

Unge chaufføraspiranter skal møde ædru op til til mesterskaberne, for ellers vil lastbilen ikke starte.

Læs mere
Fold sammen
Der er ikke plads til unge chaufføraspiranter i DM for transportlærlinge, hvis de har haft en våd aften dagen før arrangementet, som finder sted på EUC Lillebælt i Fredericia 21. marts – for de nye Volvo FM-lastbiler er alle udstyret med alkolås.

Alkolås betyder, at man skal blæse i et mundstykke, og kun hvis man en pinligt ædru, kan lastbilen startes. Alkolås griber mere og mere om sig. Senest har Scania leveret en serie OmniLink-busser med alkolås til Arriva, der skal køre med dem i København.

Det er 3F, der står bag DM for lærlinge, og de har allieret sig med Volvo som sponsor, der stiller FM lastbilerne til rådighed.

Andre chauffører, som ikke er på skolebænken, kan også komme forbi Fredericia på dagen og dyste med kolleger om at køre mest økonomisk på en særlig udlagt rute i byen som start på DM og NM i økonomikørsel. Betingelsen for at deltage er dog, at deltagerne skal være medlemmer af 3F. Den bedste på dagen går videre til slutrunden.

3F har valgt at åbne et satellitkontor under DM for transportlærlinge i Fredericia. Kontoret er bemandet med gruppeformand Jan Villadsen samt forhandlingssekretærer og 3F’s konsulenter med forstand på uddannelse og arbejdsmiljø på transportområdet. Ud over spørgsmål om eksempelvis løn- og arbejdsvilkår er det muligt at diskutere og få svar på spørgsmål om blandt andet cabotage-kørsel.

Men også ganske almindelige 3F-medlemmer og deres familier er velkomne. Og det til både pølser og diskussion samt undervisning og konkurrence i økonomisk kørsel, siger miljøkonsulent i 3F’s Transportgruppe Kjeld H. Jensen.

- 3F byder på alt godt fra 'pølsevognen'. Pølserne bliver serveret af formanden for 3F’s Transportgruppe Jan Villadsen, der også ventes at få tid til en faglig snak mellem dysterne, siger Kjeld H. Jensen.