Køleskabet og pilleglasset skaber mangel på internet-adresser

Danmark er ved at løbe tør for netadresser. Tirsdag samles derfor alle dem, der kan løse knuden og samtidig bringe Danmark i front i Europa.

I takt med at alle mulige produkter bliver koblet på Internettet, stiger presset på IP-adresserne. Nu er grænsen ved at være nået. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Argh, nu vil også køleskabet på nettet!«

Danmark er ved at løbe tør for internet-adresser, fordi flere og flere computere og mobiltelefoner, men frem for alt mere og mere andet udstyr som for eksempel køleskabe, intelligente elmålere og intelligent trafikstyring har brug for netadgang.

Derfor samles tirsdag de store teleselskaber, forskellige ministerier, store IT-virksomheder og forskningsinstitutioner for at lægge en plan for, hvordan mængden af netadresser med et teknologisk snuptag kan udvides betragteligt. Det kan bringe Danmark i front i Europa og gøre danskerne til en international magnet, når ny teknologi skal afprøves i virkeligheden.

IT- og Telestyrelsen, Danmarks øverste myndighed på IT- og teleområdet, står bag invitationen.

»Det giver et væld af nye muligheder, når alt kan komme på nettet og få sin egen adresse: køleskabe, biler, hvad som helst. Samtidig giver det mulighed for en masse innovation. Hvis Danmark kan være hurtig og samle indholdsproducenter, hardwareproducenter, netudbydere og den offentlige sektor i et partnerskab, vil vi skaffe os en fordel i Europa. Vi er et modent land, hvor stort set alle er på internet, vi har gode kompetencer og er storforbrugere af nettjenester. Måske kan vi dermed tiltrække investeringer fra producenter, der ønsker at afprøve deres nye løsninger. Vi har skinnerne til højhastighedstoget. Toget står i garagen. Vi skal bare blive enige om, at nu bruger vi det til at transportere kunderne i,« siger Jakob Willer, kontorchef for IT- og Telestyrelsens IT-sikkerhedskontor.

Køleskabet må ikke sladre



I Asien er omlægningen i gang, fordi Asien kom senere på nettet end den vestlige verden og derfor hurtigere rammes af adressemanglen.

Den nødvendige omlægning af IP-netadresserne (se faktaboksen) er ren teknologi, som ikke berører brugerne, men kræver en indsats bag linjerne.

»Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Måske vil det tage ti år at skifte. Derfor er det vigtigt at komme i gang nu og skabe fælles forståelse for, at nu rykker vi, så alle ved, hvad de andre gør,« siger Jakob Willer.

Han har særligt fokus på sikkerheden og håndteringen af følsomme oplysninger i de mange nye ting, der kobles på nettet. Populært sagt skal kun husstandens egne beboere kunne se, hvad køleskabet rummer og eventuelt selv bestiller hos købmanden, når man løber tør for mælk, æg og smør.

»I sundhedssektoren vil en patient kunne få et armbånd med informationer om, hvad vedkommende tåler af medicin, og hvad lægen har bestilt. Pilleglasset kan så også kommunikere med nettet, så det krydskontrolleres, at man får den rigtige medicin. Fordelene ved at skifte er mange. Derfor skal vi i gang nu,« siger Jakob Willer.