Køkkener er blevet et impulskøb

Byggeri. Selv om massefyringer er begyndt at dukke op i avisoverskrifter er der langt - meget langt - til noget, der ligner krise. Når beskæftigelsen fortsat er tårnhøj, vil vi stadig gerne købe køkkener.

Vinduesindustrien er begyndt at afskedige medarbejdere. Hos enkelte køkkenproducenter har medarbejdere været sendt på fordeling. Andre steder er medarbejderstaben reduceret en smule.

Trods højkonjunktur har store dele af byggebranchens virksomheder tilmed haft svært ved at tjene penge, viser Dansk Byggeris dugfriske analysebrev Barometer. Nybyggeriet er for nedadgående.

Alligevel er der meget langt til noget, der bare ligner krise. I hvert fald hvis man spørger adm. direktør Charlotte Rassing, Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, eller økonom Bo Sandberg, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs- og Trækartellet).

Fortsat køkkensalgEn af de mest boomende industrier herhjemme har været køkkenbranchen. Den har toppet nu, men efterspørgslen vil også næste år ligge langt over niveauet fra for eksempel 1980'erne. I december 2006 havde 5,8 procent af alle danske husstande, ifølge IFKA, planer om at investere i et nyt køkken. Det tilsvarende tal i denne måned er 4,6 procent. I midten af 1980'erne bevægede de tilsvarende tal sig mellem tre og fire procent.

Men ét er planer. Noget andet er den rent faktiske udvikling, og her har 2007 budt på et stort spring. Hvor det for et år siden »kun« var 5,8 procent af husstandene, som havde planer om et nyt køkken, svarer hele 6,5 procent i december i år, at de har fået nyt køkken.

Store impulskøb»Det viser, at køkkenmarkedet i år har været genstand for impulskøb. Samme udvikling har vi set inden for bilsalget. Det skyldes naturligvis, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Når dét er tilfældet, vil vi ofte opleve impulskøb, og det gælder altså også køkkener,« siger Charlotte Rassing.

Selv om hussalget nu er bremset op, vil dét i sig selv ikke bremse salget af nye køkkener ud over den nedgang, der allerede er forventet i salget, mener hun.

»Erfaringen viser, at folk, der ikke kan sælge sin ejerbolig, fortsat er åbne over for modernisering af boligen. Derfor tyder intet på en hård opbremsning,« tilføjer direktøren for IFKA.

Præcis de samme betragtninger lød i går fra den adm. direktør for Kvik A/S, Carsten B. Andersen. Frem for alt er det den høje generelle beskæftigelse, som er garanten for, at vi også i byggebranchen får en blød landing, mener Bo Sandberg..

»Arbejdsmarkedet er nøglen til det hele. Så længe danskerne har forventninger om en fortsat lav ledighed, vil de også være villige til at investere i deres boliger,« siger han.

Ledighedsudviklingen i BAT-Kartellet, der har cirka 150.000 medlemmer, er da heller ikke ligefrem gyserlæsning - tværtimod. Ledigheden fortsætter med at være rekordlav. Totalt set er den nu under to procent, og på enkelte områder, som for eksempel elektrikere, er den helt nede på 0,5 procent.

Selv om andre statistikker viser, at beskæftigelsen i byggebranchen over året er faldet med op imod 5.000 personer, er der ikke nødvendigvis tale om, at noget er misvisende.

»Den mest sandsynlige forklaring er, efter min mening, at udenlandsk arbejdskraft har været brugt som en buffer. Som samlet resultat på bundlinjen er det indtil nu ikke de arbejdsløshedsforsikrede medlemmer hos os, der har mistet jobbet,« tilføjer Bo Sandberg.

Også han mener, at en række byggerelaterede virksomheder i løbet af 2008 vil justere medarbejderstaben.

»Men man skal hele tiden huske på, at byggeriet har buldret derudad gennem de sidste tre år. Vi forventer, at beskæftigelsen næste år vil falde med 3.500 i byggeriet. For den enkelte, der rammes af en fyring, er det naturligvis alvorligt nok og ikke noget, man bare kan bagatellisere. Omvendt er vi også nødt til at bevare »helikopterblikket«, og her er der altså bare ikke belæg for sortsyn,« fastslår Bo Sandberg.

Hans største kilde til bekymring er, at politikerne de kommende år vil forsømme vedligeholdelsesopgaverne i det offentlige.

»Risikoen er til stede, for der er ikke så megen politisk prestige knyttet til eksempelvis kloakrenovering. Samfundet burde faktisk under en eller anden form etablere en slags fond, hvor der hvert år afsættes én procent af bruttonationalproduktet til vedligeholdelse,« forklarer han.