Købmandskæder ude af grossistbestyrelse

SuperGros ændrer holdopstillingen markant.

Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sommer købte handelskoncernen Dagrofa købmændene i SuperBest ud af det fælles grossistselskab SuperGros, og nu er holdopstillingen i SuperGros' bestyrelse ændret markant, så den kun består af Dagrofa-repræsentanter, skriver Dansk Handelsblad.

Det betyder et farvel til tre repræsentanter for SuperBest, en fra Spar Danmark og en fra Dagrofas discountkæde Kiwi.

- Vi er i gang med at ændre Dagrofa-koncernen fra at være grossist med lidt detailhandel til at være en moderne integreret detailhandelsvirksomhed, som også driver Danmarks største dagligvaregrossist, lyder den overordnede forklaring fra Dagrofas koncernchef Henrik Gundelach.

Ifølge Gundelach vil den ændrede sammensætning af bestyrelsen i købmandsgrossisten ikke indebære mindre indflydelse til købmændene - tværtimod.

Samtidig bliver der nemlig oprettet et nyt magtfuldt forretningsudvalg med to købmandsrepræsentanter for både SuperBest og Spar samt to fra Kiwi. Det er ifølge Dagrofa her drøftelserne af samarbejdet mellem grossist-leddet og købmændene vil finde sted.

Prøv Dansk Handelsblad gratis i 4 uger - og få inspiration til bedre købmandskab