Københavnske arkitekter bag 400 tyske boliger

De københavnske arkitekter Thomas Ringhof og Beatrix Wuttke har vundet konkurrencen om at tegne et nyt bykvarter i den midttyske by Kassel.

Wuttke/Ringhofs vinderprojekt i Kassel Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Området, som tidligere har huset en kaserne, skal indeholde 400 boliger fordelt på fem bygninger. De 48.000 etagemeter kommer til at rumme alt fra kollegieværelser til dyre penthouselejligheder.

»Selv om konkurrencen havde deltagere fra hele verden, var det en meget sikker sejr til Wuttke/Ringhof, idet juryen valgte ikke at uddele en andenpræmie men derimod to tredjepræmier for at tydeliggøre den store forskel på projekternes kvalitet,« skriver de stolte vindere i en pressemeddelelse.

Det store byggeri forventes at stå klar i 2016.

Thomas Ringhof og Beatrix Wuttke har haft tegnestue sammen siden 1994. Deres tegnestue, som ligger i Nordhavn, har tegnet alt fra tyske rådhuse til retssale i de schweiziske alper, vuggestuer, husbåde og et pæredansk indkøbscenter. For øjeblikket er tegnestuen optaget af at renovere den tyske ambassade i København.