København har genfundet kærligheden til vandet

De senere år er der bygget massivt ved vandet i hovedstaden - og udviklingen fortsætter de kommende år.

Gennem de senere år har københavnerne for alvor fået genoplivet, at hovedstaden er en by, der - som navnet siger - ligger tæt på vandet, ja, snarere midt i det.

Før vendte vi nærmest ryggen til vandet, men i dag har en lang række byggerier åbnet byen mod vandet - og det er sket mange steder og kommer til at ske endnu flere steder de kommende år.

Udviklingen er blandt andet sket med Tuborg Havn lidt nord for centrum - før et lukket fabriksområde, i dag en bydel med masser af boliger og arbejdspladser tæt på Øresund.

Det er sket med Holmen - før et lukket, militært område, i dag en bydel med boliger, uddannelsessteder, arbejdspladser og ikke mindst Operaen.

Og det er sket med Islands Brygge, der på få år har fået fordoblet sit indbyggertal, og med Sydhavnen, som er i fuld gang med en forvandling fra klondike til attraktiv bolig- og jobbydel, om føje år også med metro.

Allerstørst forandring står Nordhavn måske for. I den sydligste del har vi fået FN-byen, og det nærliggende Århusgade-kvarter er tæt på at være udsolgt. Senest blev de to gamle betonsiloer i juli genåbnet som hypermoderne kontorer. Kort forinden indviede dronning Margrethe den over en kilometer lange krydstogtkaj.

Det "kunstige" og inddæmmede Nordhavn-område er ved at blive gjort endnu større med gigantiske jordopfyldninger. Lastbilerne kører i pendulfart til metrobyggepladserne, så på den måde skaber byudvikling ét sted - udgravningerne til metrocityringen - mulighed for byudvikling et andet sted i byen.

Nordhavn får også selv en metrogren, som med tiden skal forlænges til en egentlig metrosløjfe eller ring. Efter planerne kommer den i 2050 til at betjene 40.000 indbyggere og 40.000 med arbejdsplads i området.