Køb brugt software til halv pris

Et tysk firma sælger brugte softwarelicenser til en pris, der ligger op til 50 pct. under nyprisen. Men er det overhovedet lovligt?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I modsætning til næsten alle andre produkter slides software ikke. Så hvorfor ikke købe brugt? Det er konceptet, som det tyske softwarefirma usedSoft lige nu forsøger at lancere i Danmark. Man kan spare mellem 20 og 50 procent ved at købe brugte softwarelicenser i forhold til den normale pris, og usedSoft sælger både de allernyeste og ældre programversioner af styresystemer, kontorpakker og anden software.

Det tyske firma har åbnet et salgskontor i Danmark og melder allerede om stor interesse for brugte licenser.

”Efterspørgslen efter brugt software stiger markant i Danmark. Danske virksomheder opdager i stigende grad muligheden for at opnå store besparelser gennem køb af brugt software,” siger Peter Schneider, direktør i usedSoft.

Firmaet fortæller at man erhverver licenserne fra mange forskellige kilder, for eksempel i forbindelse med konkurs, nedlukning af virksomhed, omstruktureringer eller systemomlægninger. Der opstår overlicensering, som ofte også omfatter de nyeste licenser.

Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om salg af brugt software overhovedet er lovligt. Det er nok ikke en overraskelse, at usedSoft er en hyppig gæst i de tyske retssale. Adobe fik i november sidste år landsretten i Frankfurt am Main til at udstede et midlertidigt fogedforbud mod usedSofts salg af brugte volumenlicenser til Adobes produkter.

I juli 2008 var det landsretten i München, der udstede et lignende forbud mod salg af Oracle-licenser – og retten afviste desuden enhver mulighed for appel. UsedSoft fik dog ophævet denne afgørelse og derfor skal den tyske Højesteret nu tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er lovligt at sælge brugt software.

UsedSoft mener selvfølgelig at man har retten på sin side. Firmaet tilbyder sine kunder en bekræftelse fra en notar på, at retssikkerheden ved overdragelsen af licenserne er garanteret.

Sælger afgiver forinden en erklæring om, at han var den retmæssige indehaver af de overdragne licenser, at han har slettet samtlige kopier af de solgte licenser, og at han i fremtiden ikke længere vil anvende disse.

På den måde skal det sikres, at kæden af licensoverdragelser i hvert enkelt tilfælde kan følges uafbrudt tilbage til producenten eller den autoriserede forhandler. Desuden dokumenteres det, at køber er eneste bruger af licenserne – hvilket i ophavsretlig henseende ligeledes er en afgørende faktor, mener firmaet.

Ifølge usedSoft kan virksomheder spinde guld på den software, der ligger ubrugt på deres systemer. Ved at sælge overskydende licenser kan virksomhederne omdanne bunden kapital til likvide midler.

Men Adobe, Oracle og de andre softwarefirmaer ser lidt anderledes på sagen. Adobe mener at der er tale om en copyright-krænkelse og henviser i den konkrete tyske sag til manglende dokumentation for det oprindelige softwarekøb. Oracle mener ligeledes, at det alene er softwareudgiveren, der har retten til at sælge en licens til brug af softwaren. Dette fremgår af de vilkår, som man skal acceptere for at bruge softwaren. Et videresalg af licensen er ikke tilladt.

Hos UsedSoft svarer man ved at henvise til EU-retten og princippet om konsumption af rettigheder, hvor en softwareproducents ret til spredning udtømmes, når den pågældende producent for første gang har bragt sit produkt i handlen, og produktet er købt for første gang. Det skulle betyde, at software i brugt form må videresælges inden for EU, uden at softwareproducenten kan forhindre det eller skal spørges forinden.

Det juridiske opgør mellem usedSoft og softwarefirmaerne vil sandsynligvis fortsætte i lang tid endnu. Og én ting er sikkert. Hvis usedSoft får medhold, vil det være en bombe under softwareindustriens forretningsmodel. Det kan tvinge softwarefirmaerne til at finde nye veje, som f.eks. at tilbyde gratis reklamefinansierede programmer.