Køb B&O-fjensynet via roomservice

Legendarisk luksushotel på Manhattan tilbyder nu direkte kontakt til den lokale B&O-forhandler via roomservice. En speciel knap på værelsestelefonen sætter gæsten direkte i kontakt med B&O.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen
B&O tage nu utraditionelle salgsmetoder i brug for at øge kendskabet til produkterne. Når et af New Yorks mest berømte hoteller åbner efter en omfattende restaurering, ja så er alle telefoner på værelserne udstyret med en speciel B&O-knap.

Tryk en gang, og du har direkte forbindelse til den lokale B&O-forretning på Madison Avenue rundt om hjørnet. Hotellet bliver samtidig Struer-virksomhedens første komplette hotelinstallation af fjernsyn på Manhattan.

The Mark er oprindelig udført i en dramatiske sort- og hvidstribet stil.Marmorgulve udgør en visuel magtfaktor og det er der ikke ændret ved under restaureringen.

Alle værelser har et BeoVision 8-32 LCD-fjernsyn og tilhørendeBeo4 fjernbetjening, der er programmeret til også at kunne styre andre kilder og med fuldt kompatibilitet med gæsternes mp3- afspillere og bærbare computere. Og så kan gæsterne oven i købet få kontakt med Bang & Olufsen butikken på Madison Avenue lige om hjørnet med bare ét tryk på værelsestelefonen.

Hotellet er bygget af Alexico Group, som har skabt nogle af de mest prestigefyldte bygninger i New York ­ herunder Charles Street 165, designet af Richard Meier.