Kø ved hvidvasken. Nordea er ikke den eneste skurk

Berlingskes erhvervsredaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det har været historien, som alle har ventet på. I flere år har advarselsklokkerne bimlet, og enkelthistorier er landet på forsiderne af forskellige medier.

Nu venter vi ikke længere. Nu er det et faktum, at den nordiske storbank Nordea har lagt ry og omdømme – og adresse – til skattelyselskaber og skuffeselskaber, som har stået for mistænkelige transaktioner for milliarder. Og holder afsløringen, er omfanget af Nordeas involvering betydeligt større, end vi vidste.

For mandag afsløredes et nyt massivt internationalt datalæk, hvor en stribe medier via journalistsamarbejdet OCCPR, herunder Berlingske, udpeger Nordea som en hovedaktør i mulig hvidvaskning for milliarder.

Dermed står Danmark og de danske finansielle virksomheder – igen – midt i en lavine af hvidvaskskandaler, som bare fortsætter med at vokse.

Det er næsten ubærligt. Og den nye sag, som først nu begynder at blive rullet op, er ikke alene dybt alvorlig for Nordea og de implicerede, men i lige så høj grad et kæmpeproblem for danske politikere og myndigheder.

For uanset at der ikke skal herske tvivl om, at hovedansvaret vil ende hos Nordea, så efterlader det – igen – en stribe spørgsmål til danske myndigheders og dermed politikeres indsats mod svindel, bedrag og f.eks. hvidvask.

Danske Bank-sagen, hvor bankens estiske afdeling var omdrejningspunkt for mulig hvidvask for et voldsomt antal milliarder kroner, viste, at bankerne ikke selv evnede eller havde viljen til at leve op til loven. For selv om ingen bestrider, at medvirken til hvidvask er ulovligt, viste det sig, at bankens egen kontrol var så lemfældig, at det reelt var et tag-selv-bord for svindlere. Desværre stod ingen myndighed klar til at fange ulovlighederne, og det var og er et problem.

Og så tilbage til Nordea-sagen.

For da sagen om hvidvask i Danske Bank begyndte at rulle for præcis to år siden, troede mange nok, at den hurtigt ville blive lukket. Lukket på grund af mangel på beviser og lukket, fordi kilderne har det med at lukke helt i. Det blev som bekendt ikke tilfældet, og sagen er langtfra slut.

For et par uger siden landede Swedbank-sagen med et brag i Sverige. Her står landets storbank anklaget for at have bidraget til at få hvidvasket betydelige milliardbeløb – også selv om bankens danske topchef, Birgitte Bonnesen, udtrykkeligt havde gjort det klart, at man havde styr på kunderne i Swedbank.

I Sverige diskuteres det åbent, om den danske topchef kan fortsætte, og risikoen for, at sagen koster hende jobbet, er stor.

Og nu så Nordea-sagen, hvor den danske afdeling ved Vesterport i København, er helt central. Vi har hørt om Vesterport-afdelingen før. Der har været skrevet mange artikler om Nordea-afdelingen kaldet International Branch, der ikke mindst hev kunder hjem fra Rusland.

Netop nu kører Finanstilsynet da også en undersøgelse af Nordea, og det siges, at anklagemyndigheden nu går efter at trække Nordea i retten – simpelthen for at få en dom i en så kompleks sag som denne, som altså nu viser sig at være langt større, end alle troede, og med dybe forgreninger til blandt andet Rusland.

Og så til en hovedkonklusion oven på de nye afsløringer: Den nye sag beviser, at var man i tvivl før, står det nu fast, at storbankerne ikke har haft styr på deres forretningsgange og ikke har styr på deres forsvar mod f.eks. hvidvask.

Bankerne kan sige nok så mange gange, at alt er anderledes nu. Problemet for bankerne er bare, at virkeligheden hele tiden overhaler deres forsøg på at tale sig uden om de stadigt mere alvorlige sager.

Det kan ikke gradbøjes, at f.eks. hvidvask også var ulovligt for 10 eller 20 år siden. Derfor kan nok så mange forklaringer om, at alt nu er anderledes, ikke dække over bankernes eget ansvar.

Så ansvaret begynder og slutter hos bankerne. Og lever de ikke selv op til det, må myndighederne gribe til de hårde midler.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske