For mange danskere huskes tirsdag 26. juni 2018 nok mest af alt for en nervepirrende, men målløs fodboldkamp, hvor Danmark og Frankrig tørnede sammen i VM-slutrundens sidste indledende gruppekamp.
Det er derfor de færreste, der overhovedet opdagede, at en af Danmarks største virksomheder offentliggjorde en plan om at sælge Københavns elnet, Radius. Planen, der ifølge dokumenter, Berlingske har fået aktindsigt i, gik under kodenavnet »Project Maxwell«, havde indtil denne junidag været tophemmelig.