Klumme: Kan de regne i Danmarks Statistik?

En markant regnefejl hos Danmarks Statistik sætter en fed streg under risikoen ved at basere den økonomiske politik på foreløbige nøgletal.

Simon Bendtsen, redaktør og leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Vi lytter. Også til økonomer.«

Sådan lød det for år tilbage i en berømt reklamekampagne fra de Radikale og daværende partiformand, Margrethe Vestager.

Selvfølgelig kan vi alle blive klogere af at lytte. Men spørgsmålet er, om vi fremadrettet skal være lidt mere varsomme med at lytte til lige præcis økonomer og tal fra Danmarks Statistik.

Det spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at Danmarks Statistik i sidste uge endnu engang understregede, at tal er taknemmelige, og markant ændrede billedet af væksten i dansk økonomi fra 2015 til 2017.

Konkret har Danmarks Statistik revideret væksten i bruttonationalproduktet (BNP) fra i gennemsnit 2,0 procent til 2,3 procent fra 2015 til 2017. Ændringen skyldes hovedsageligt rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. Det betyder, at den samlede danske produktion i perioden er blevet 28 mia. kr. større end hidtil antaget.

Det samme skete i øvrigt for to år siden, hvor Danmarks Statistik også reviderede væksten tilbage i tid. Særligt for perioden fra 2013 til 2015, hvor væksten blev opskrevet med i alt 2,1 procentpoint.

Dermed ser det i dag ud til, at dansk økonomi rent faktisk har haft en noget højere vækst de seneste seks år end hidtil antaget. Fra et sløvt opsving til en høj vækst. Helt hovedrystende bliver det, når det viser sig, at den påståede sløve produktivitet, som politikere og økonomer i årevis har diskuteret, viser sig at være bedre end antaget.

»Fejlen kan vi kun beklage og undskylde og gøre vores bedste for at sikre, at det ikke kan ske igen,« siger Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik til Børsen.

Det lyder selvfølgelig betryggende, at rigets fremmeste statistiker bedyrer, at sådanne regnefejl ikke vil ske i fremtiden. Men det store spørgsmål er, hvordan de forkerte tal har påvirket fortiden.

Eksempelvis har der tidligere været spekuleret i, hvilken forskel det kunne have gjort for forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun gik til valg i 2015. Dengang forsøgte hun at blive genvalgt med et moderat økonomisk opsving i ryggen. Men vi ved i dag, at det rent faktisk var et stærkt økonomisk opsving på baggrund af reviderede tal.

Den diskussion giver Jørgen Elmeskov dog ikke meget for:

»Det, tror jeg mest, er en spindoktordiskussion. Det, der er sket i realøkonomien, har folk mærket på deres egen krop. Jeg tror ikke, at folks stemmeafgivning afhænger af nogen tal, der kommer fra Danmarks Statistik,« siger han til Børsen.

Jeg kan sådan set godt forstå, at Elmeskov ikke vil have siddende på sig, at regnefejl hos Danmarks Statistisk kan have været med til at afgøre folketingsvalg. Og det er da også tvivlsomt, om bedre økonomiske nøgletal havde ændret udfaldet af valget i 2015.

Men så alligevel: Hvilke greb i den økonomiske politik havde været anderledes, hvis politikerne havde kendt til den reelle økonomiske vækst? Og hvilke eventuelle fejlagtige beslutninger er blevet truffet på grundlag af de forkerte tal fra Danmarks Statistik?

Hvis store dele af den økonomiske debat har været ført på baggrund af fejlagtige tal, så kan Jørgen Elmeskov ikke bare affeje det med at beklage og love bedre tal i fremtiden.

Simon Bendtsen er redaktør og leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business