Og så brager det løs igen. Tre medlemmer af fondsbestyrelsen med den nyligt tiltrådte formand Jens Bager i spidsen tager deres gode tøj og går. Man kan ligefrem høre dørene smække i Bjerringbro.
Det er drama på de bonede gulve. Godt nok forsøger de involverede at tale dramaet ned, men skjules kan det ikke, at familien igen har sat sig igennem, og at eksterne folk i Grundfos-højborgen lider nederlag og må fortrække.
»Uenighed om strategien«, lyder den diffuse forklaring uadtil. En forslået formand, Jens Bager, forsøger at give indtryk af, at der ikke er noget drama i, at han forlader formandsstolen i fonden efter blot et halvt år. Det er mildt sagt ikke overbevisende.
Set udefra synes Jens Bager ganske enkelt ikke at have gjort sit hjemmearbejde, da han i foråret sagde ja til at overtage formandsstolen i Poul Due Jensens Fond efter Mr. Grundfos himself, Niels Due Jensen. At Jens Bager markant har undervurderet de til tider skarpe kanter i familien Due Jensen.
Noget tyder nemlig på, at Jens Bager, og de eksterne bestyrelsesmedlemmer i fonden, har villet noget ganske andet end familien Due Jensen og den fondsfundats, som familien driver og styrer Grundfos-koncernen med dens 18.000 medarbejdere ud fra.
Og hvor er så den store uenighed, der nu har splittet bestyrelsen? Først og fremmest er det svært at forstå, hvorfor Grundfos ikke bare går ud og fortæller en undrende offentlighed, hvad man er uenig om.
Hemmelighedskræmmeriet gavner ingen, hverken virksomheden Grundfos, medarbejderne eller de involverede bestyrelsesmedlemmer. Mystikken er kun med til at skabe usikkerhed.
Så vidt jeg forstår handler det om, at Jens Bager og de øvrige eksterne bestyrelsesmedlemmer i fonden har villet forny den og dens fundats og gøre, som man har gjort hos bl.a. Lego, Novo Nordisk og A.P. Møller. Nemlig etablere en pengetank imellem driftsselskabet Grundfos og fonden. Et slags ventureselskab, som skulle kunne investere de opsparede milliarder i alt andet end Grundfos.
Lego har Kirkbi A/S, Novo har Novo Holdings A/S og Mærsk har A.P. Møller Holding, selskaber, som ud over ejerskabet til de respektive driftsselskaber også kan investere i meget andet. Tanken med en sådan konstruktion er, at udbytterne fra driftsselskabet kan samles op i en pengetank frem for at skulle udbetales som donationer i fonden.
Det er ikke til at vide, om uenigheden i fondsbestyrelsen alene handler om disse planer om en ændring af selskabsstrukturen i Grundfos, eller om også personspørgsmål spiller ind.
Tredje generation i Due Jensen-dynastiet, Poul Due Jensen, har overtaget familiedepechen og dermed også forpligtelsen til at fortolke og forstå den fundats, som Grundfos-stifteren, han hedder også Poul Due Jensen, skrev ned ved etableringen af fonden i 1975.
Den unge Poul Due Jensen har to store poster i Grundfos-systemet. Han er dels direktionsansvarlig for det globale salg og marketing, dels medlem af den førnævnte fondsbestyrelse. Han er udset til – på et tidspunkt – at overtage formandsrollen i fonden.
Men den 46-årige Poul Due Jensen har gjort det klart, at han i nogle år endnu foretrækker at blive i Grundfos-direktionen, og derfor kan han ikke samtidig også sidde som formand i fonden. Det vil stride imod al god ledelsesskik. Nogle mener endog, at det er problematisk, at han i dag både er operationel direktør i Grundfos og medlem af fondsbestyrelsen.
Faderen Niels Due Jensen, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, er netop fyldt 75 år og har trukket sig fra alle bestyrelsesposter i Grundfos. Det er dog uvist, om Niels Due Jensen endnu trækker i trådene bagved, og om det reelt er ham, der har modsat sig moderniseringsplanerne fra Jens Bager & Co.
Hvad der er rigtigt eller forkert for lige netop Grundfos-gruppen er ikke til at vide, men det er uforståeligt, at Jens Bager ikke sikrede sig familiens opbakning til restruktureringen af Grundfos, da han kom til i foråret 2018.
I den forbindelse spiller næstformanden i fondsbestyrelsen, Ingelise Bogason, en vigtig rolle. Hun har siddet i fondsbestyrelsen i næsten ti år og i samme periode også siddet som bestyrelsesmedlem i Grundfos Holding, der er driftsselskabet. Dette dobbeltmandat må nødvendigvis give stor indflydelse og forståelse for familiens prioriteter.
Den nu 69-årige Ingelise Bogason er en erfaren erhvervskvinde med en række bestyrelsesposter på CVet. Hun har været med i de senere års drama i Grundfos. Først med den dramatiske fyring af den tidligere koncernchef Carsten Bjerg og senere Niels Due Jensens sammenstød med Lars Kolind, der har siddet som formand for både fonden og Holding-selskabet.
Efter bruddet i fonden må det formodes, at Ingelise Bogason også snarest forlader Grundfos Holding-bestyrelsen.
Så ja, lige nu virker det hele ganske kompliceret, uoverskueligt og lettere kaotisk i Grundfos-gruppens øverste magthierarki. Nye hoveder til fondsbestyrelsen ventes på plads inden for tre måneder.
Uroen i fonden sker i øvrigt på et tidspunkt, hvor topchefen i Grundfos, Mads Nipper, efter fire år som topchef i den grad har fået styr på den økonomiske udvikling i Grundfos med markant stigende overskud på bundlinjen til følge. Virksomheden Grundfos er således klar til at forfølge de klart formulerede vækstambitioner.
Grundfos er dog ikke sat i verden alene for at maksimere profitten på bundlinjen. Det handler i høj grad også om bæredygtighed, social ansvarlighed og en grøn dagsorden. Det skal spille sammen med det at sælge pumper på de globale markeder.
De nye, eksterne folk i Poul Due Jensen Fondens-bestyrelse bør ikke bare nærlæse fondens fundats, men også forstå, hvad der helt konkret ligger bag stifteren Poul Due Jensens ord fra 1975: »Der findes forpligtelser, som går ud over, hvad der er fastlagt i love og skattebetaling.«
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator
